Afløsere til Aftengruppen Syd
Odense Kommune
Læser du en sundhedsfaglig uddannelse, og leder du efter et studierelevant job? Vil du gerne udvikle dine faglige kompetencer og samtidig få et CV, der skiller sig ud, når du er færdiguddannet? Så læs med her.
Lige nu søger vi dedikerede afløsere til Aftengruppen Syd og centrum, som har lyst til at bidrage til at vores borgere får en bedre og selvstændig hverdag med højere livskvalitet.
Aftengruppen Syd og centrum søger søde, stabile og omsorgsfulde afløsere, som har lyst til at gøre en forskel for en stor gruppe af ældre og handicappede borgere i Odense.
Hvis du kunne tænke dig et job, hvor 8 timer flyver afsted og hver vagt aldrig er ens, og har du lyst til at udvikle dig fagligt, så er dette job noget for dig.
Om os
Hjemmeplejen Aftengruppen Syd og centrum er en stor udekørende gruppe, som dækker det meste af centrum, midt og det sydlige Odense.
Vi har et tværfagligt team bestående af social og sundhedshjælpere, assistenter og fysioterapeuter. Vi arbejder rehabiliterende og hjælper borgerne til længst muligt at kunne klare sig selv og være i eget hjem.
Om dig
Vi søger afløsere som:
- Er ved at uddanne sig inden for et sundhedsfagligt område, eller som brænder for at arbejde med mennesker
- Som kan arbejde selvstændigt og rehabiliterende
- Er mødestabil og fleksibel – arbejdstid ligger fra 15.30-23.30
- Kan IT på brugerniveau
- Er åben, hjælpsom og nysgerrig på at udvikle sig
Da vi er en udekørende gruppe, er der krav om, at du har kørekort.
Vi tilbyder
- Fleksibilitet ift. Arbejdsdage, du booker dig selv ind på de dage du kan
- En varierende hverdag
- God introduktion, så du føler dig klædt på til at kunne køre en rute alene
- Gode kollegaer og godt tværfagligt samarbejde
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret rehabiliteringsleder Marlene Willumsen og Assisterende rehabiliteringsleder Camilla Appelgren Birch på 65 51 32 32.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Mange hilsner Marlene, Camilla og alle medarbejderne i Aftengruppen Syd og centrum.
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
28. februar 2025
Arbejdstid:
Deltid
Varighed:
Fast, Tidsbegrænset periode, Vikariat
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Kontaktperson i annoncen:
Marlene Willumsen
Tlf. nr. i annoncen:
65 51 32 32
Kontaktperson i annoncen:
Camilla Appelgren Birch
Tlf. nr. i annoncen:
65 51 32 32
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!