Afdelingsleder: Vil du være med til at skabe Danmarks bedste bosted på Flintholm?

Sønderborg Kommune



Vi har det helt rigtige lederjob til dig, hvis du er ambitiøs og har de rigtige faglige og menneskelige kompetencer. Stillingen er klar til dig d. 1.2. 2025 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Flintholm er en kommunal boform for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne beliggende i Nordborg på Als.

Beboerne på Flintholm har alle svær udviklingshæmning. Det betyder, at beboerne har brug for omfattende støtte i deres hverdag. Men beboerne er også alle sammen mennesker med individuelle ønsker til tilværelsen. De er på alle måder vidt forskellige med hver deres behov og forudsætninger.

Aldersspredningen er stor. Nogle er til prinsessekjoler, mens andre lægger vægt på at gå på arbejde hver dag. Nogle er meget sociale, mens andre gerne vil holde sig lidt for sig selv. Vi har plads til det hele på Flintholm.

Medarbejderne er ligeså forskellige, både som personer og som fagpersoner. Det giver dig plads til både faglig og personlig udvikling. Alle er kendetegnede ved, at de vil noget med deres job, hvad enten de er pædagoger, social og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, socialrådgiver, pædagogiske assistenter, omsorgs – og pædagogmedhjælpere eller ernæringsassistent.

Oplever vi udfordringer på Flintholm?
Det gør vi dagligt, og vi påtager os dem med vilje og engagement. Vi vil skabe Danmarks bedste sted at bo og arbejde og her får du en helt særlig rolle at spille

Det vigtige for os:
Beboerne på Flintholm skal opleve:

  • Jeg bliver taget alvorligt som et voksent og validt menneske
  • Den støtte jeg får, hjælper mig hen mod det med det, jeg gerne vil opnå i mit liv. Det er mig der sætter målene.
  • Jeg har hånden på rattet i min tilværelse
  • Jeg kan mestre mit liv – også når det er svært
  • Jeg udvikler de kompetencer og evner, der er relevante for mig i forhold til at blive mere selvstændig
  • Jeg får naturlig støtte fra venner og andre netværk, der gør mig mere uafhængig af den kommunale hjælp
  • Der er altid nogle, der kan give mig den relevante støtte. Jeg er ikke afhængig af bestemte medarbejdere

Medarbejderne på Flintholm skal opleve:

  • en legende tilgang til arbejdet, hvor det er tilladt at prøve og fejle
  • et refleksivt miljø, hvor ideer og faglige overvejelser er i højsædet
  • at have stort ansvar med den nødvendige, støttende og anerkendende opfølgning
  • at lære og udvikle sig fagligt gennem hverdagsinnovation
  • tværfaglig respekt, nysgerrighed og videbegærlighed
  • at gøre en forskel hver dag
  • højt til loftet og højt humør

Beboernes familier og venner skal opleve:

  • venlighed
  • imødekommenhed
  • lydhørhed

Dine kolleger:
Flintholm er en del af Område Nord. Du får her 1 erfaren og dygtig afdelingslederkollega, der ligesom dig varetager ledelse af bosteder. Du får endvidere to kolleger fra SAABU, der varetager beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Der er ledermøder i forskellige konstellationer 3 ud af 4 fredage, og der er desuden fast opfølgning med områdeleder hver 14.dag.

Vil du være med?
Og er du indstillet på en stilling med ikke kontrolleret arbejdstid? Så send os en ansøgning. Den vil vi glæde os til at læse.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved konstitueret afdelingsleder Eline Brandt 27 90 01 61

Ansøgningsfrist d. 14.01.25

Afdeling:

Lokation: Region Syddanmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 14 January 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 14 January 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!