Tidsbegrænset vikariat som nattevagt i Grejsdalen 23-25, 32 timer om ugen.

Region Syddanmark

Om jobbet:
Grejsdalen 23-25 er en del af Handicapcenter Fyn, som hører ind under Socialområdet i Region Syddanmark. På Grejsdalen 23-25 bor der 16 voksne borgere. Borgerne har alle betydelige og varige funktionsnedsættelser og har derfor behov for en struktureret pædagogisk indsats – herunder støtte til personlig pleje. Enkelte borgere kan have udadreagerende adfærd.

Du vil blive en del af et velfungerende natteam, som samarbejder omkring vores borgere og samtidig varetager en række praktiske opgaver, herunder lettere rengøring og dokumentation.

Du bliver en del af et team som sammen finder de gode veje i en kompleks hverdag, og hvor alle tager ansvar for at løse opgaverne. Fleksibilitet, konfliktnedtrapning, positiv kommunikation og overblik, er centrale kompetencer i arbejdet.

Stillingen er tidsbegrænset i 4 måneder, på 32 timer om ugen og vagterne er placeret både hverdage og i weekender.

Du byder ind med:
At være stabil, struktureret, ansvarstagende og selvkørende.

Gerne kendskab til KRAP og autismepædagogik.

At være indstillet på erfaringsudveksling og refleksion over egen praksis.

Et positivt menneskesyn og imødekommende kommunikation.

At kunne formulere dig verbalt og skriftligt, da dokumentation er en vigtig del af arbejdet.

Almindeligt kørekort.

Kendskab til IT på brugerniveau og gerne erfaring med Nexus dokumentationssystem.

Vi kan tilbyde:
Nogle skønne borgere, der vil give dig mange stjernestunder

Fokus på faglighed og kompetenceudvikling

Tværfagligt samarbejde

Lejlighedsvis deltagelse på personalemøder og ved supervision.

Faglig og personlig udvikling

Fælles kultur, hvor vi har fokus på at udvikle sunde og stærke arbejdsfællesskaber.

Vores værdier på Grejsdalen 23-25:
Alle skal mødes med ligeværdighed

Alle skal tilbydes de bedste muligheder for udvikling

Alle skal behandles med rummelighed, respekt og anerkendelse

Vi har fokus på ressourcer frem for begrænsninger

Vi skaber rum for selvbestemmelse i eget liv

Vi skaber tryghed og forudsigelighed.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn med afsæt i gældende overenskomst.

Vi indhenter 10-årig straffeattest. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Ved behov for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sandie Holmer på telefon 24 64 96 48.

Vi indhenter referencer fra nuværende arbejdsgiver i tilfælde af at vi vælger at ansætte dig.

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 20.januar 2025.

Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper

Arbejdstid: 32 timer om ugen og vagterne er placeret både hverdage og i weekender.

Arbejdssted: Nyborg

Ansøgningsfrist: 23-01-2025


Location

Geographic location

Temporary job
Application deadline 23 January 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 23 January 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!