Alletiders pædagogisk afdelingsleder Rørby børnehave
Kalundborg Kommune
Alletiders pædagogisk afdelingsleder til Rørby børnehave.
Sådan er vi?
Vi er en landsbyordning bestående af børnehave, skole og sfo beliggende på Bakkegårdsvej i Rørby. Vi har en fælles ledelse- skoleleder/dagtilbudsleder Tina Joensen og vi søger en pædagogisk afdelingsleder til Rørby børnehus. Børnehuset er beliggende på særskilt matrikel Sandbjergvej 30, men som ligger lige ved siden af skolen. Børnehuset er en vigtig del af symbiosen med skolen og sfo, så vi har ugentlige møder, hvor vi styrker samarbejdet og brobygning mellem skole og børnehave, samt det at skabe et trygt, legende og lærerigt børnefællesskab. Vi er interesseret i at udvikle brobygning fra børnehuset til skole og sfo, så børnene i børnehuset ser det som en naturlig del at fortsætte i Rørby skole og derved udnytte landsbyordningens potential. Der er pt. 34 børn i børnehuset og fem personaler, to pædagoger, en pædagogisk assistent, en medhjælper og en pædagogisk afdelingsleder.
Hvad skal du lave?
Du vil have personaleansvaret for det faste personale og du har ansvaret for den daglige drift af huset med bla. arbejdsplaner i IST og det at udvikle et trygt, lærerigt arbejdsmiljø. Du vil afholde mus-samtaler, deltage i samarbejdsmøder, i stuemøder og har sparring med personalet.
Du har et økonomisk overblik og styrer børnehuset sikkert og med blik for hensigtsmæssig brug af ressourcerne. Du vil kunne få hjælp fra skolesekretæren Simone til det administrative. Har du erfaring med arbejdet i dispositionsregnskabet vil du rimelig hurtigt have ansvaret for børnehavens samlede økonomi, som er en del af landsbyordningens økonomi, ellers vil du stille og roligt blive introduceret i det af skolelederen.
Børnehuset arbejder professionelt med den styrkede lærerplan, sprogtrappen og skemaet tegn på læring 2. Du har overblikket over året gang og du har lyst til at udvikle børnehuset, både så både børn og voksne stortrives og så vi få en fælles retning, en vision for hvilken profil vores børnehus skal have.
Du vil have ledermøder med Dagtilbudsleder/ skoleleder ca. en gang om ugen, hvor referat fra områdeledermøder gennemgås og du kan komme med indslag til kommende møde. Her udvikles landsbyordningsmodellen, brobygning og der vil være faglig sparring.
Du vil selv skulle administrere din tid fordelt med ledelsestid og tid med børnene. Du skal derfor have lyst til arbejdet med børn, være anerkendende og udvikle dem til små selvstændige, kreative og robuste individer, der har de bedste forudsætninger for et godt børneliv i et aktivt børnefællesskab. Hvis du har ledelseskompetencer fra børnehave er det en fordel, men ikke et krav.
Din personlighed.
Du er en tydelig leder, som kan vægte mellem at stille krav til høj faglighed, samtidig med at der tages omsorgsfuldt hensyn til børn og voksne. Du er ærlig, ansvarlig, igangsættende og det gode forbillede. Du er loyal og vi bakker hinanden op i et stærkt fællesskab. Du har gode kommunikative evner både i skrift og tale, og du har lyst til at være proaktiv i lokalsamfundet for at få forældre og børn til at vælge vores børnehave. Du har humor og en let tilgang til livet, som ser muligheder i stedet for begrænsninger.
Løn og ansættelsesvilkår.
I henhold til overenskomst på området.
Ansøgning.
Har vi vakt din interesse, så send en ansøgning, hvor du fortæller hvem du er og hvorfor du lige præcis er den vi mangler gerne inden d. 29. januar 2025 ellers inden den 25. februar 2025. Stillingen er på fuld tid og med opstart 1. marts 2025 eller 1. april 2025. Der vil være løbende samtaler, så skriv hellere i dag end i morgen, når den rigtige kandidat findes, så trækker jeg stillingsopslaget af igen.
Skriv gerne en reference, som jeg kan kontakte, hvis du tages i betragtning til stillingen.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at ringe og få en uformel samtale og en rundvisning i børnehuset inden du sender ansøgningen. Dette vil selvfølgelig være fortroligt.
Kontakt: Skoleleder Rørby skole og landsbyordning, Tina Baunbæk Joensen, Bakkegårdsvej 15, 4400 Kalundborg, tlf. 20 55 58 26.
Lokation:
Kalundborg
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
29. marts 2025
Ansættelsesdato:
1. april 2025
Kontakter:
Tina Baunbæk Joensen
Skoleleder
20 55 58 26
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.