Bliv vores nye aftenvagt i Lokal Team Hastrup. Du skal bare læse opslaget!
Køge Kommune
Vi søger en Social-og sundhedshjælper til udekørende aftenvagt.
Hej! Jeg hedder Linda, og jeg er social- og sundhedshjælper om aftenen i vores hjemmepleje i Hastrup Lokalteam, Køge Kommune. Det er jeg virkelig glad for. Hver dag møder jeg mennesker, der har brug for lige præcis min hjælp, og det giver mig energi og arbejdsglæde. Lige nu har vi brug for en ny kollega/social-og sundhedshjælper hos os. Inden du suser videre til næste jobopslag, vil jeg gerne lige fortælle lidt om os.
Et indblik i min hverdag
Det, som jeg elsker ved mit arbejde, er, at hver dag er unik, og jeg får lov til at gøre en forskel for mennesker i deres eget hjem. Jeg kan starte med at besøge en ældre dame, der har brug for hjælp til toiletbesøg og en hyggelig snak om hendes barnebarns seneste besøg. Derefter besøger jeg en borger der har brug for hjælp til at varme aftensmad, og senere støtter jeg måske en borger i at komme i seng. Til sidst sparrer jeg med en kollega omkring et komplekst forløb. Vi er gode til at finde løsninger sammen, og jeg føler altid, at vores faglighed bliver brugt. Nogle dage handler det om komplekse sundhedsfaglige opgaver, mens andre handler om at være til stede og lytte. Det er alsidigt, udfordrende og utroligt givende.
Du vil møde mange forskellige mennesker og udfordringer i løbet af en dag, og du vil altid have kolleger at sparre med.
Hvem leder vi efter?
Vi søger en kollega, der har hjertet på rette sted og en stor lyst til at gøre en forskel for vores borgere. Du trives med ansvar, har styr på dine faglige kompetencer og er god til at samarbejde på tværs af faggrupper. Du skal være loyal overfor de beslutninger der tages i teamet. Da vi er en lille gruppe, er vi meget afhængige af hinanden og er lidt som en lille familie, der kærer sig om hinanden – så vær åben og ærlig. Du er selv med til at tilpasse dine arbejdsopgaver og vil få en god introduktion.
Vi vil meget gerne høre om dine kompetencer og motivation så beskriv disse i din ansøgning som vi glæder os til at læse.
Har du spørgsmål? Så ring til mig på tlf. 23401582 eller min teamleder Helle Wehrs, på tlf. 56676745. Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi kalder løbende til samtale.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
1. marts 2025
Læs mere om Køge Kommune og vores personalepolitiske grundlag via dette link
For at komme i betragtning beder vi dig udfylde nedenstående formular.
Alle felter markeret med en * SKAL udfyldes.
Ved klik på ”Send” accepterer du at sende din ansøgning til Køge Kommune.
Når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden. Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere. Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse. Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.
#sammenomkøge
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!