Aftenvagter til Plejehjemmet Søhusparken

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed

Ansættelsessted
Søhusparken

Tiltrædelse
1.marts 2025

Ansøgningsfrist
29.01.2025

Vi søger dig, som har et stort hjerte, et kvikt hoved og varme hænder og som trives med at til at skabe det gode liv for vores beboere.

Vi søger pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt to social- og sundhedshjælpere, pædagoger eller pædagogiske assistenter til aftenvagt til plejehjemmet i Søhusparken. Der arbejdes hver anden weekend.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge.

Kan du varetage pleje og omsorg af ældre beboere og praktisk hjælp?
Kan du understøtte beboerne i at opnå et godt hverdagsliv?
Brænder du for at arbejde med beboeren i centrum ud fra en høj faglig kvalitet?

Så er det dig, vi søger!
Søhusparkens Plejehjem har samlet 110 boliger, der er fordelt i tre teams med henholdsvis 11 til 16 boliger med en hyggelig atmosfære. Vi er sammen med vores beboere om det gode liv, er fagligt stolte og ærekære i vores arbejde.

Din profil:

  • Du tænker tværfaglighed, som et vigtigt element for at skabe, genskabe eller fastholde borgerens meningsfulde hverdagsliv
  • Er fleksibel, kan bevare overblik og optræde fagprofessionelt.
  • Er positiv og udadvendt.
  • Trives med udfordringer
  • Er troværdig, respektfuld og engageret og har en anerkendende tilgang til både borgere, pårørende og kollegaer.

Derfor skal du vælge os:
Du vil få dygtige og stabile kollegaer, som ikke er bange for at tænke utraditionelt.

Fordi du gerne - sammen med beboer, familie, venner, frivillige og engagerede kollegaer – vil medvirke til at gøre Søhusparkens Plejehjem til det bedste sted at bo og at arbejde. Stedet hvor vi sammen muliggør det meningsfulde hverdagsliv for beboere i alle livets faser.
Vi tilbyder et spændene job, god introduktion og følgeskab med en kollega, samt kollegial sparring hvor tværfaglighed prioriteres højt.

Det formelle
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere oplysninger kontakt plejehjemsleder Lis Kjems på 20 48 53 32

Ansøgningsfrist den 29. januar 2025
”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Vedhæft derefter din ansøgning og CV.
(De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

.


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 29 January 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 29 January 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!