Social- og sundhedsassistenter til Anneshave, Midlertidige Pladser

Aalborg Kommune



Social- og sundhedsassistenter til Anneshave, Midlertidige Pladser

Del jobopslag ved at kopiere linket

Er du klar på at blive en del af en spændende og velfungerende arbejdsplads? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og bliv en del af et stærkt team.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads, hvor dine faglige kompetencer vil blive sat i spil i den daglige opgaveløsning i forhold til kompetenceprofilen som social- og sundhedsassistent i Aalborg Kommune
  • En arbejdsdag, hvor du stilles overfor nye opgaver i relationen, plejen og behandlingen af borgerne
  • Samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, hvor der er mulighed for velfunderet faglig sparring, udvikling og tæt samarbejde på tværs af vagtlag, samt mulighed for faglig sparring og overlevering fra sygeplejerske i vagtskifte
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder på at sikre bedst mulig kvalitet i opgaverne omkring borgerne
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø er en prioritet, og hvor vi vægter højt, at komme hinanden ved

Anneshave Midlertidige Pladser er et tilbud til borgere, der i en kort periode har behov for yderligere udredning og/eller pleje- og behandling. De borgere, der visiteres hertil kommer fra indlæggelse på sygehus eller indskrives fra eget hjem. Formålet med et ophold på Anneshave Midlertidige Pladser er bl.a. at bidrage til forebyggelse af unødvendige genindlæggelser og indlæggelser, samt at give borgere med ændring i plejebehov en ekstra indsats mhp. igen at kunne mestre hverdagen.

Anneshave er et nybygget hus med velovervejede og attraktive fysiske rammer. Medarbejdergruppen er kendetegnet ved at være dedikerede, engagerede og fagligt kompetente. Vi oplever et godt sammenhold, hvor vi løfter i flok. Vi har ansat både social- og sundhedsassistenter/hjælpere, sygeplejersker samt køkken- og rengøringspersonale. Derudover er der i huset repræsenteret boligkoordinatorer, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt APN-sygeplejersker.

Lidt om stillingen:

  • Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i blandet dag -og nattevagt, samt en til et halvt års vikariat til nattevagt
  • Stillingerne er i udgangspunktet på 37 timer/ugen
  • Der planlægges med arbejde hver anden weekend
  • Ansættelse d. 1. marts 2025 eller efter aftale

Særlige hovedopgaver:

  • At sikre at borgerne modtager en professionel, faglig og kompetent pleje og omsorg, så de kan føle sig trygge
  • At arbejde sammen med relevante samarbejdspartnere på tværs af faglighed, for at skabe gode forløb for hver enkelt borger, og sende dem godt videre efter deres ophold på Anneshave Midlertidige Pladser
  • At opspore tidlig kritisk sygdom, og arbejde forebyggende og sundhedsfremmende
  • At have et godt og informativt samarbejde med pårørende

Faglige kompetencer:

  • At du har uddannelse som social- og sundhedsassistent
  • At du brænder for at arbejde tæt sammen med borgeren om pleje og omsorg, samt afklarende omkring den enkeltes behov
  • At du er sundhedsfaglig rollemodel, og er god til sparring med øvrige faggrupper
  • At du kan varetage rollen som fagperson, hvor dygtighed, overblik, rummelighed og dialog er dine vigtigste faglige redskaber
  • At du er fortrolig med elektronisk dokumentation, gerne kendskab til CURA, men ikke krav herom
  • At du vægter høj kvalitet i dit arbejde; også i dokumentationsopgaven
  • At du evner at samarbejde både tværfagligt og tværsektorielt arbejde omkring borgerne
  • At du arbejder målrettet med sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
  • At du besidder overblik, er beslutningsparat og har gode planlægningsegenskaber

Personlige kompetencer:

  • At du er ansvarsbevidst, og i stand til at bevare overblikket i akutte situationer
  • At du kan samarbejde, både monofagligt og tværprofessionelt, samt med borgere og pårørende – hvor fælles retning er et vilkår for at kerneopgaven lykkes
  • At du er tydelig i din kommunikation, ansvarsfuld og handlekraftig
  • At du er selvstændig og imødekommende ift. dine opgaver og nye tiltag
  • At du kender, og anerkender egne og andre kompetencer
  • At du tør tænke højt og undre dig

Arbejdsstedets adresse: Anneshave Midlertidige Pladser, Annebergvej 173, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Seia Kjærup tlf. 2520 6547 eller konstitueret assisterende leder Nadia Palsgaard tlf. 2081 8447 for yderligere spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist er den 20. januar 2025 - Samtaler forventes afholdt den 27. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
20.01.2025

Kontaktperson
Seia Kjærup 25206547

Stillingskategori
Sundhed og omsorg

Arbejdstid
Fuldtid


Location

Geographic location

Full-time job
Temporary job
Application deadline 20 January 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 20 January 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!