Pædagog og social- og sundhedsassistent til UUC Maglemosen
Ballerup Kommune
Brænder du for det specialpædagogiske, hvor etik, omsorg og pleje går hånd i hånd med nærmeste udviklings zone?
Er du så faglig stærk, at du kan se udvikling i de små gyldne øjeblikke som i et smil, se kommunikation i et blink eller et nik?
Så er her jobbet, du skal søge. Et job hvor omsorg og pædagogik går hånd i hånd.
Vi har fået en unik stilling ledig, der kræver en solid faglighed, hvor man arbejder med de små tegn på udvikling. Det er i vores gruppe for unge med multiple funktionsnedsættelser. De unge har ikke verbalt sprog og der er et stor pleje og omsorgsbehov.
Dine vigtigste opgaver
At støtte og guide de unge i hverdagen, med henblik på at gøre dagen så god som muligt. Du bliver medansvarlig for gennemførelsen af pædagogiske aktiviteter, kommunikationsundervisning, pleje og omsorgsopgaver m.v. i forhold til en, eller en lille gruppe af unge. Vi arbejde med meget nære oplevelser.
Arbejdet er teambaseret og du skal være interesseret i at arbejde tværprofessionelt med bl.a. audiologopæder, lærere, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, køkkenpersonale m.fl., da verden omkring de unge er kompleks.
Gruppen deltager i husets aktiviteter, der hvor det giver mening. De unge er især glade for sanseoplevelser.
Arbejdstiden placeres mellem 8.00 og 16.15 på alle hverdage, samt et ugentligt team- og dialog møde frem til kl. 18.00 -18.30.
Dine kompetencer
- Du er positiv, fleksibel og har fokus på høj kvalitet i kerneopgaven
- Du kan arbejde i et dynamisk, tværprofessionelt team, men kan også arbejde selvstændigt
- Du må gerne have erfaring med målgruppen af unge med komplekse kommunikationsudfordringer, multiple funktionsnedsættelser, sanseintegration, neuro- og autismepædagogik, eller have mod på at lære det
- Kan du mestre et musikinstrument vil det være en kærkommen kompetence til vores husband.
Det får du hos os
- Et spændende, udfordrende og selvstændigt arbejde med mange udviklingsmuligheder
- En organisation, der tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring for unge med særlige behov
- Et velfungerende tværprofessionelt samarbejde
- Gode fysiske rammer
- Glade og humørfyldte medarbejdere, der værdsætter samarbejde og et godt arbejdsmiljø
- Mentorordning, introforløb og mulighed for at løse skriftlige opgaver hjemmefra i et vist omfang.
Hvem er vi
UUC Maglemosen er en dynamisk og udviklingsorienteret ungdomsuddannelse og aktivitetstilbud for ca. 100 unge mennesker i alderen ca. 16-25 år med generelle indlæringsvanskeligheder, bevægelseshandicap, og/eller kommunikationsvanskeligheder.
De unge er fordelt på linjer og i mindre grupper. Grupper med unge med multiple funktionsnedsættelser kræver noget helt særligt i forhold til at ”se” faglighed.
De unge på stuen tilbydes undervisning og specialpædagogiske udviklingsaktiviteter i et 3-årigt stu-forløb, hvilket skal være med til at modne og udvikle den enkelte til aktivt at kunne deltage i et voksenliv. I §104 tilbydes de unge udviklende aktiviteter og oplevelser.
Se vores hjemmeside for uddybende beskrivelser af stu og §104 tilbuddet.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Helle Nielsen på telefon 23844487, eller til forstander Christine Helmudt på telefon 21551516
Læs mere om UUC Maglemosen på maglemosen.dk og om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er snarest muligt.
Vi planlægger med 2 samtaler i løbet af uge 5.
Stillingen er som udgangstidspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 24. januar 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Ballerup Kommune
Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.