SSA eller SSH til aftenvagt
Forenede Care
Langagergård, Langagergård
Engageret SSH eller SSA søges til aftenvagtstilling på Langagergård Plejecenter
Er du dedikeret og omsorgsfuld og brænder for at skabe tryghed og livskvalitet for mennesker? Vi søger en positiv og energisk SSH eller SSA til en fast aftenvagtstilling som springer imellem vores afdelinger på Rugvænget og Hvedevænget.
Om stillingen:
Som en del af vores team får du mulighed for at arbejde på to mindre afdelinger, hvor du vil blive en vigtig del af et tværfagligt samarbejde. Vi søger to engageret kollega til en stilling på 28 timer i et 5/2 rul med weekendarbejde hver anden uge. Arbejdstiden er fra kl. 15-23 og fordeles enten:
- Lige uge: Onsdag og torsdag
- Ulige uge: Onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag
Eller
- Lige uge: Mandag, tirsdag, fredag, lørdag og søndag
- Ulige uge: Mandag og tirsdag
Som 3. part i aftenvagt vil du være fleksibel og hjælpe, hvor der er behov på både Rugvænget og Hvedevænget, som begge rummer 10 beboere med både fysiske og psykiske udfordringer. Din opgave bliver at støtte vores beboere i at opnå en tryg og meningsfuld hverdag, samtidig med at du bidrager til et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde i teamet.
Vi tilbyder dig:
- Muligheden for at få kendskab og arbejde med alle 20 beboere på tværs af de to afdelinger, hvilket giver en bred faglig erfaring.
- En arbejdsplads i en privat virksomhed, Forenede Care, hvor vi hurtigt omsætter idéer til handling.
- Et skønt arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kollegaer, hvor tonen er uformel og samarbejdet er i fokus.
- Nærledelse og støtte fra teamleder, der altid er til rådighed i dagtimerne og gerne bliver længere til at tager en snak, hvis du har brug for sparring.
- En ansvarshavende SSA, som du kan kontakte under aftenvagterne, hvis du har behov for faglig sparring.
- En grundig introduktion, så du føler dig tryg i dine opgaver.
- Mulighed for at deltage i vores madordning (økologisk køkken med sølvmærke) for kun 275 kr. pr. måned.
- Adgang til billige feriehuse både i Danmark og udlandet.
Vi forventer, at du:
- Er mødestabil og møder op med et positivt sind.
- Trives med at tage ansvar og være fleksibel mellem de to afdelinger.
- Er engageret i at sikre beboerne en værdig pleje og støtte deres trivsel.
- Ønsker at være med til at skabe en tryg og behagelig hverdag for beboerne.
- Kender dine kompetencer og er tryg i din rolle som SSH eller SSA, samt har mod på at blive oplært i nye kompetencer.
- Være en kollega, som bidrager positivt og personligt til det tværfaglige samarbejde og til vores arbejdsmiljø, hvor dialog, samarbejde og tillid er nøgleordene.
- Er ikke bange for praktiske opgaver som rengøring eller madtilberedning og servering.
- Det er en fordel hvis du har kendskab til Nexus, ellers forventes det at du har lyst til at lære nyt.
- Hvis du er SSA, vil vi efter oplæring forvente, at du kan træde ind som ansvarshavende ved sygdom eller ferie.
Om os:
Langagergård Plejecenter ligger kun 5 minutters gang fra Karlslunde St. og er et stort plejecenter med 85 boliger, der tilbyder et leve-bo-miljø i smukke omgivelser tæt på både natur og indkøbsmuligheder. Vi har et stærkt fokus på den enkelte beboers selvbestemmelsesret og værdighed i det daglige arbejde. Dette afspejles i vores tilgang, hvor vi først og fremmest lærer beboerne at kende gennem deres livshistorie og gennem løbende dialog med både beboere og pårørende.
Vi inddrager beboerne i tilrettelæggelsen af pleje og aktiviteter, der giver mening for dem, og lægger stor vægt på nærvær og tilstedeværelse i vores samspil med beboerne. Dette gør os i stand til at fange de små detaljer, der kan være med til at gøre hverdagen lettere og bedre for den enkelte.
Langagergård Plejecenter har en nærledelsesstruktur med en teamleder på hver afdeling, som sikrer høj faglig støtte og et tæt samarbejde i arbejdet.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af FOA og DI's overenskomst. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest, og vi indhenter altid referencer.
Er du nysgerrig på at høre mere? Vi vil meget gerne høre fra dig! Du kan kontakte vores teamleder, Dorte Søgaard, for en uforpligtende samtale om stillingen og arbejdspladsen. Dorte kan træffes på mobil 30 67 06 97 eller via mail på:
Ansøgningsfristen er den 25. januar 2025.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Forenede Care
Forenede Care er en 100% danskejet familievirksomhed, der bidrager med professionel pleje og omsorg samt specialiseret rehabilitering inden for service- og sundhedsloven i privat regi og i offentlig privat samarbejde. Vi er en del af Forenede koncernen.