Ansøgningsfrist: 8. maj 2025 Er du mellem 15 og 17 år, og har du lyst til et fritidsjob, hvor du gør en forskel for andre? Så søg et spirejob på Rygå
Gentofte Kommune
Hvad er et spirejob?
Når du er ansat i et fritidsjob på Rygårdcentret, så er du ansat som spire. Som spire er dine arbejdsopgaver at skabe ekstra hygge omkring beboerne og lave aktiviteter sammen med dem. Det kan fx være at deltage i måltider, læse op, spille bordtennis, støtte beboerne i brugen af IT (mobil, tablet osv.), deltage i gåture eller ordne mindre praktiske opgaver.
Når du er på arbejde, er der altid kolleger, som hjælper dig i gang med dine opgaver.
Det hedder derfor ’spire’ af flere grunde. Vi ønsker, at du kan spire i din interesse for området og få kendskab til ældre- og sundhedsområdet. Vi håber også, at du spire i dine relationer til andre og udvikle dine færdigheder på arbejdsmarkedet.
Sådan bliver du en god spire hos os?
For at blive en god spire, er det vigtigt, at du har lyst til at tale med beboerne på plejehjemmet og lave aktiviteter med dem. Du passer godt ind som spire hos os, hvis du er nysgerrig, pligtopfyldende og interesseret i andre mennesker.
Når du arbejder inden for sundhedsområdet, skal du overholde hygiejniske regler og det betyder fx at du ikke må have smykker, neglelak og kunstige negle på.
Hvad er særligt ved et spirejob?
I et spirejob øver du dig i at samarbejde med mange forskellige mennesker omkring forskellige aktiviteter. Det giver dig vigtige forudsætninger for samarbejde både nu og i fremtiden. Som spire lærer du også om hverdagen på et plejehjem og får gennem kontakten med de ældre et godt indblik i, hvad livet kan indeholde af store og små oplevelser og udfordringer fra ung til ældre. Samtidigt møder du både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger, som kan give dig et indblik i de uddannelsesveje, der er inden for ældreområdet.
Hvem er vi?
På Rygårdcentret vil du opdage, at vi interesserer os for beboernes livshistorier, så vi kan støtte beboeren i at forme den hverdag, som de ønsker, og hidtil har gjort i deres liv. For at vi kan lykkes med dette, samarbejder vi på tværs af fagligheder, afdelinger, pårørende og beboere, ligesom vi løbende kompetenceudvikler al personale.
Drømme er vigtige, vi lytter, spørger ind og tilstræber; det er med til at give beboerens hverdag mere liv. Her er nemlig plads til alle, hvilket du vil opdage, når du ser værdierne leve. Derfor har vi også brug for dig som Spirer.
Ansættelse og løn?
Vi tilpasser altid dine spirevagter til din skolegang – du må arbejde op til 12 timer i en skoleuge, men den konkrete arbejdstid aftales mellem dig og arbejdsstedet.
I sommerferien kan vi tilbyde dig at arbejde 37 timer pr uge.
Du er lønnet efter gældende overenskomst og omfattet af ferielovens regler.
I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest, som indhentes digitalt med samtykke.
Sådan får du fat på et spirejob?
Du kan ringe eller skrive en SMS til Afdelingsleder Maj-Britt Joost 21153514 eller Afdelingsleder Dragica Colak 24613797 og høre mere om hvad spirejobbet tilbyder. Efter en kort snak i telefonen kan vi sammen finde ud af, om du skal komme forbi til en samtale. Vi glæder os rigtig meget til at møde dig!
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Maj-Britt Alice Joost
daglig leder
Telefon: 39 98 72 16
Mobil: 21 15 35 14
Dragica Colak
Afdelingssygeplejerske
Telefon: 3998 7170
Ansøgningsfrist: 8. maj 2025 klokken: 23:59
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.