Ferieafløser på fuldtid søges – mulighed for fastansættelse på sigt – Låsby
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 8670 Låsby
LIDT OM MIG:
Jeg er en 36-årig matematiker i eget parcelhus i Låsby mellem Silkeborg og Aarhus, og arbejder fuldtid som statistiker i en mellemstor forskningsinstitution, og bruger fritiden på hus og have og sport i TV.
Jeg er forholdsvis selvstændig mit handicap taget i betragtning, og elsker lange køreture i stolen uden hjælper.
Jeg har muskelsvind, og jeg er single.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg har førlighed i fingre og arme, men behøver hjælp til alt der ikke foregår på et skrivebord eller ved en computer, såsom personlig pleje og hygiejne, rengøring, madlavning, kørsel og alt muligt andet.
Jobbet er karakteriseret ved en hel del stilletid, hvor jeg arbejder eller slapper af ved computere. Så er man freelancer, studerende eller hyperaktiv strikker eller læser, vil man have rig mulighed for at kunne udfolde sig sideløbende med arbejdet.
Foruden almindeligt kørekort er der relativt få krav til kandidater. Mandligt køn og alder omkring min vil alt andet lige være en fordel, men alle er velkomne til at ansøge. Vigtigst af alt er mødestabilitet og fleksibilitet. Især fleksibiliteten er afgørende.
Overvej inden ansøgning hvordan du vil skulle transportere dig selv til og fra arbejde – Låsby er lidt en ørken, hvad angår offentlig transport.
Fuldtid er garanteret i juli og august, og det er håbet, at ansøgeren vil blive hængende i stillingen og bidrage som afløser ved sygdom og andet gennem efteråret. Til nytår åbner et barselsvikariat i samme ordning, og hvis sommeren og efteråret går godt, vil det være oplagt at forlænge samarbejdet gennem den periode også.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Fuldtid
- Sidste frist for ansøgning: 29.05.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 152,99 kr.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Michael Mark på mail: eller på telefon: 71997345 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200470
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.