Social- og sundhedsassistent søges til Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Region Syddanmark

Har du lyst til at arbejde med ortopædkirurgiske patienter, så har vi et spændende job til dig.

Om afdelingen:
Vi er en ortopædkirurgisk afdeling med plads til 21 patienter. Vi modtager både akutte og elektive ortopædkirurgiske patienter. Patienterne udredes og behandles for akutte traumatologiske skader – deriblandt patienter med hoftenære frakturer. Dertil kommer vores traumeambulatorium, som er åbent alle ugens hverdage.

Vi tilbyder:
På Ortopædkirurgisk afdeling har vi fokus på kerneopgaven, og du får mulighed for at lære og udføre den grundlæggende ortopædkirurgiske sygepleje, hvilket også indebærer at planlægge og håndtere udskrivelser af patienterne. Du får et introduktionsprogram samt individuel oplæring, som tilrettelægges efter dine behov. Du vil være en del af 2 teams, hvor du sammen med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter vil have ansvaret for sygeplejen.

På Ortopædkirurgisk afdeling praktiserer vi, God ledelse, hvor vi skaber rammer og tydelig retning for vores medarbejdere. Det betyder, at vi praktiserer kliniknær ledelse og hvor både oversygeplejersken og chefsygeplejersken er tilgængelige og synlige i afdelingen.

På Ortopædkirurgisk afdeling har vi fokus på medarbejdernes trivsel og et godt arbejdsmiljø. Vi har stor fokus på det psykiske arbejdsmiljø og håndtering af høje følelsesmæssige krav.

Ortopædkirurgisk afdeling er en afdeling, hvor der er ”højt til loftet” og plads til forskellighed. Det er en afdeling, der vægter kollegialt samvær, både på arbejde og i fritiden.

Alle medarbejderne har indflydelse på vagtplanlægningen, så der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det betyder at vi arbejder ud fra Regionens pejlemærker;

· Arbejder med vagtudtynding gennem fleksibel arbejdstilrettelæggelse og brede arbejdsfællesskaber.

· Prioriterer, at vagtplanlægningen opleves som gennemsigtig og retfærdig.

· Prioriterer, at medarbejderne har indflydelse på planlægningen af deres vagter.

· Stræber efter at planlægge vagter 8 uger frem.

· Sætter en målsætning om, at alle medarbejdere, som går i vagt, tilbydes stillinger, hvor man ikke går i vagt oftere end hver 3. weekend.

Vi ønsker af dig:
· At du har erfaring med og interesse for den grundlæggende sygepleje.

· At du har arbejdet på en klinisk sengeafdeling.

· At du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, og at du er positiv og har et godt humør.

· At du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt i samarbejde med sygeplejersken som din gruppeleder

· At du har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling.

· At du kan lide at samarbejde på tværs af faggrupper.

Ansættelsesforhold:
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Sygehus Sønderjylland.

Stillingen er på 37 timer, der er dog mulighed for at aftale en deltidsansættelse, helt afhængig af hvad du ønsker. Stillingen ønskes besat 01.07.25 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 22.05.25, men der vil blive holdt ansættelsessamtaler løbende.

Der indhentes referencer og børneattest inden en evt. ansættelse.

Hør gerne mere om stillingen ved at kontakte chefsygeplejerske Vivian Rieder på telefon 24788509.

Du er også velkommen til at få en rundvisning på afdelingen.

Afdeling: Ortopædkirurgi

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 22 May 2025


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 22 May 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 22 May 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!