Ambitiøs og visionær assisterende centerleder søges til Plejecenter Rosengården

Vejle Kommune



Ældreplejen står ved en vigtig skillevej, der kræver nytænkning både lokalt i Vejle og på landsplan.

Er du i stand til at bryde med vante rammer og skabe bæredygtige og langtidsholdbare forandringer?

Har du stærke lederevner og solid erfaring til at stå tæt på kerneopgaven og samarbejde med centerlederen om at sætte kursen og være kulturambassadør?

Hvis ja, så er det dig, vi har brug for.

Om jobbet
Vi søger en dygtig leder, der kan kombinere stærke færdigheder inden for organisations- og forandringsledelse og samtidig være nærværende i sin ledelsesstil med fuldt fokus på faglighed. Plejecentret samarbejder med en praktiserende læge, hvilket giver Rosengården en bred vifte af faglige perspektiver. Sammen med centerlederen skal du være i stand til og villig til at sætte kursen for fremtidens plejecenter, med særlig vægt på ældrereform og frisættelse. Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig uddannelse med mindst tre års ledererfaring og gerne en lederuddannelse. Hvis du ikke allerede har en DIL, forventes det, at du påbegynder uddannelsen på sigt.

Vi foretrækker, at du har

  • Erfaring og viden om ældreområdet, så du sammen med centerlederen kan sikre, at medarbejderne opfylder de kvalitets- og lovmæssige krav, der gælder for plejecentret – uanset faggruppe eller opgave
  • Kompetencer til at lede forandringer, selv i konfliktfyldte situationer
  • Gode evner til at strukturere og planlægge, så ressourcerne udnyttes optimalt – både for dine egne opgaver og opgaver, som sikrer et godt borger- og arbejdsliv
  • Stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt og du skal kunne mestre dialogen
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret, men samtidig kunne håndtere løbende afbrydelser
  • Overblik, visionær tænkning og proaktivitet, når du sammen med centerlederen omsætter viden til praksis
  • Innovationsevner og ser velfærdsteknologiske løsninger, som en del af måden, vi løser kerneopgaven på
  • Mulighed for at varetage rollen som stedfortræder, når centerlederen er på farten

Dine medarbejdere ønsker sig, at du sammen med dem har fokus på fastholdelsen af den faglige stolthed og det høje engagement de har, således det fortsat mærkes hos vores beboere og deres pårørende.

Pernille, vores aktivitetsmedarbejder, fortæller her i videoen, hvad vi ønsker os af dig, som vores nye assisterende centerleder.

Hvorfor vælge os?
Hos os på Rosengården får du en arbejdsplads:

  • Med høj grad af medinddragelse og medindflydelse, både for medarbejdere og beboere
  • Som har et meget aktivt brugerråd som består af medarbejdere, beboere, pårørende, civilbefolkning udefra, frivillige, medlem fra ældrerådet og centerleder
  • Hvor der afholdes faste beboercafémøder
  • Med en skøn venneforening og et stærkt bånd til vores lokalmiljø og et godt hold af frivillige
  • Hvor du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi sammen og på tværs af fagligheder har ansvaret for at lykkes med kerneopgaven
  • Med fokus på sundhedsfremme og hverdagsrehabilitering i samarbejde med beboere og pårørende. Det har vi for at sikre det gode hverdagsliv, hvor beboeren er omdrejningspunktet og der sikres livskvalitet fra øverste hylde
  • Hvor der skal være plads til gode grin og er højt til loftet
  • Hvor alle arbejder aktivt, så vores beboere får livskvalitet fra øverste hylde
  • Og en organisation i udvikling og hvor vi i fællesskab skal udvikle hinanden
  • Som profilerer os på SoMe – så tjek både Facebook og Instagram. Måske du mestrer LinkedIn? så er næste step for Rosengården dér

Vi ser efter følgende kvalifikationer og erfaringer hos dig:

  • Har erfaring og viden om ældreområdet så du sammen med centerlederen sikrer medarbejderne balancerer med de kvalitets- og lovmæssige krav plejecentret er underlagt – uanset faggruppe eller opgave
  • Trives med at lede forandringer også selvom de kan blive konfliktfyldte
  • Er god til at strukturere og planlægge, således ressourcerne benyttes optimalt – både dine egne opgaver og opgaver, som sikrer det gode borger- og arbejdsliv
  • Er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt og du mestrer dialogen
  • Er medinddragende og lyttende så de bedste løsninger findes til fordel for beboere og medarbejdere
  • Har let ved at samarbejde med alle, fordi dine evner til at skabe gode samarbejdsrelationer er højt udviklede og sættes i spil
  • Skal kunne arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret, men samtidigt kunne håndtere løbende afbrydelser
  • Mestrer stort overblik, er visionær og proaktiv, når du sammen med centerlederen omsætter viden til praksis
  • Ser velfærdsteknologiske løsninger, som en del af måden, vi løser kerneopgaven på, så dine innovative evner er høje
  • Kan varetage rollen som stedfortræder, når centerlederen er på farten

Om os
Rosengården er et af de største plejecentre i Vejle Kommune med 72 boliger. Vi har superfede lejligheder, som er så store, at vi også er heldige at have mange ægtepar boende. Ud over at have 72 boliger og plejeopgaverne dertil, så har vi et åbent AKTIVITETSHUS, et produktionskøkken samt café og ikke mindst et vaskeri og tekniske servicemedarbejdere. Vi har ergoterapeut, fysioterapeut, farmaceut, sygeplejersker, SOSU- assistenter og hjælpere, husassistenter og vagtplanlægger.
Vi er et stort uddannelsessted så her vil du også møde mange elever. Vi bor i de skønneste omgivelser i Vinding ud til skoven, men dog ikke længere væk end ti minutter til motorvejen, hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra. Der er absolut ingen trafikgener i denne del af Vejle.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som vi skal modtage senest den 18. maj 2025.

Vi holder ansættelsessamtaler den 20. maj 2025 (1. samtale) og den 23. maj 2025 (2. samtale).

Kandidater indkaldt til 2. samtale tilbydes en test (personprofilanalyse) og skal desuden ved 2. samtale tage afsæt i en case.

Ansættelsesudvalget består af centerleder, personale og medlem af brugerråd (pårørende til beboer).

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Stillingen er på fuldtid og uden højeste tjenestetid. Tiltrædelse 1. juli 2025

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Anja Hansen på eller på 30 71 38 55.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 18 May 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 18 May 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!