Vil du forme fremtidens kollegaer? Bliv en del af Kolding Kommunes stærke uddannelsesteam!

Kolding Kommune



I Kolding Kommune brænder vi for at uddanne social- og sundhedsassistenter (SSA) og social- og sundhedshjælpere (SSH).
Nu har du muligheden for at blive en del af vores stærke uddannelsesteam, hvor du kan gøre en forskel i elevernes læring og udvikling.

Vi søger to engagerede fultidsvejledere til vores nyoprettede stillinger på plejehjemmene Kirsebærhavenog Olivenhaven.
Hvorfor vælge os?
Vores erfaringer viser, at vejledning varetaget af fuldtids vejledere gør en stor forskel for elevernes trivsel og læring. Derfor ønsker vi i Kolding Kommune at styrke uddannelsestilbuddet på vores plejehjem. Du får med denne stilling mulighed for at:

  • skabe rammerne for læring og udvikling hos vores elever
  • planlægge, afvikle og kvalitetssikre elevernes oplæringsforløb
  • arbejde i et miljø med faglig sparring med støtte fra dine kollegaer, din ledelse og en stærk uddannelsesafdeling
  • indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdsgange

Dine primære opgaver

  • vejlede og være rollemodel for elever i oplæring på plejehjemmene
  • følges med eleverne, dagligt, ifm. pleje og omsorgsopgaver hos beboerne
  • skabe et reflekterende og lærende miljø
  • facilitere læringssituationer på forskellige niveauer
  • samarbejde tværfagligt og deltage i faglig sparring
  • indgå i dialog med eleverne og håndtere den svære samtale

Vi søger dig, der:

  • vil efterleve Kolding Kommunes vision om ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”
  • har en baggrund som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • er uddannet vejleder eller har anden relevant efteruddannelse
  • har viden om og stor interesse for social- og sundhedsuddannelserne
  • brænder for læring, udvikling og formidling
  • er struktureret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • er en stærk kommunikator, som kan skabe relationer og bidrage til tværfaglig sparring
  • mestrer dialog og kan argumentere fagligt og sagligt
  • kan udarbejde fyldestgørende faglige referater

Arbejdsforhold

  • Arbejdstid: 37 timer/uge, primært i dagvagt på hverdage. Weekend- og aftenvagter kan forekomme efter behov
  • Opgaver uden for elevperioder: I perioder med få eller ingen elever aftales drifts-, lærings- eller udviklingsopgaver i samråd med plejehjemsleder
  • Løn: Fastlagt efter principperne i ny løn baseret på stillingens funktioner og dine kvalifikationer

Selvværd og Sammenhæng - i alt hvad du siger og gør – Borgerens Centrum.
Det er vores fundament i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, en vision, som vi skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde

Når vi uddanner kommende medarbejdere, er det afgørende de kommer til at mestre at møde borgeren ligeværdigt, og sammen udforsker borgerens drømme og ønsker. Borgeren er ekspert i sit eget liv, og vi møder borgeren med tillid og nysgerrighed. Vi tager udgangspunkt i menneskets styrker og ressourcer, og den viden bruger vi til at hjælpe borgeren med at mestre hverdagen og realisere sine drømme. Vi arbejder med personcentret omsorg og efterlever 1-2-3 modellen som er handlingsanvisende for, hvordan vi sikre at vi altid tager afsæt i borgerens centrum.

Du kan læse mere om visionen og levereglerne inden for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen her: https://selvvaerdogsammenhaeng.dk/

Om plejehjemmene
Hvis du vil vide mere om Kirsebærhaven og Olivenhaven, kan du læse mere her:
https://www.kolding.dk/borger/aeldre/boliger-til-seniorer/plejehjem-plejeboliger/olivenhaven
https://www.kolding.dk/borger/aeldre/boliger-til-seniorer/plejehjem-plejeboliger/kirsebaerhaven

Er du klar til at gøre en forskel?
Vil du være med til at forme fremtidens sundhedspersonale? Så send din ansøgning i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 19 maj 2025
Ansættelsessamtaler afholdes: 27 maj 2025

Yderligere oplysninger
For yderligere spørgsmål kontakt:
Kirsebærhaven Plejehjemsleder Tina Mikkelsen telefonnummer 23884532
Olivenhaven Plejehjemsleder Hanne Clausen telefonnummer 23665027

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Afdeling: Munkevænget 10 6000 Kolding

Ansøgningsfrist: 19 May 2025


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 19 May 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 19 May 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!