Samstyrken Østervang glæder sig til at få ny sundhedsfaglig kollega

Varde Kommune



Har du fagligheden i orden og kan se dig selv være med til at bringe de sundhedsfaglige ydelser i samspil med de socialpædagogiske fagligheder?
Så søger vi to SSA´er som ønsker at arbejde indenfor specialområdet, med ansættelse pr. 1/7 - 2025

Samstyrken, Afd. Østervang 3 Varde er et specialiseret botilbud, som danner ramme for 15 borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Tilbuddet arbejder ud fra et fagligt fundament hvor tværfagligheden er omdrejningspunktet. Det overordnede mål er at give borgeren optimal livskvalitet med så stor indflydelse på egen hverdag som muligt og med hensyntagen til den enkeltes udvikling og kompetencer.

Vi arbejder helhedsorienteret i tæt samarbejde mellem bo og beskæftigelse, for at sikre den optimale udvikling og livskvalitet for borgerne.

Teamet
Du bliver en del af et team med engagerede kolleger, der er i løbende udvikling og som brænder for arbejdet med målgruppen. Vi arbejder tæt sammen med fokus på kerneopgaven og finder i fællesskab dagligt løsninger på de udfordringer, vi møder. Vi har et stort fokus på arbejdsmiljøet og værner om vores fantastisk arbejdsplads.

Vores dagligdag tager udgangspunkt i KRAP:
K ognitivt – vi tager udgangspunkt i den enkeltes mentale udvikling

R essourcefokuseret – vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer

A nerkendende – vi kommunikerer anerkendende og respektfuldt med borgerne

P ædagogisk – vi er altid på jagt efter den allerbedste pædagogiske løsning.

Vi jonglerer mellem sundheds- og serviceloven og brænder for at implementere sundhedsfaglige indsatser i en pædagogisk hverdag. Vi har fælles fokus på samarbejde og fagligt spændende opgaver på tværs i organisationen.

Vi arbejder vedvarende og målrettet på at sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på både de fysiske rammer samt et godt psykisk miljø. Vi anerkender vigtigheden af, at man har indflydelse på egen hverdag og søger at skabe et åbent miljø med høj trivsel og arbejdsglæde.

Som kollega
Som vores nye kollega vægter du teamånd og ”vi-følelsen” højt. Du er fagligt nysgerrig og kan lide at reflektere over egen, såvel som andres praksis. Du prioriterer faglighed og en anerkendende tilgang højt og er klar til at samarbejde med både borgere, pårørende, kolleger og andre faggrupper. At du kan lide at have mange bolde i luften og kan strukturere din hverdag.

Vi kan tilbyde dig
Stilling på 37 timer ugentligt i blandede dag, aften og weekendvagter hver 3. weekend.

Når du starter hos os, får du et grundigt introduktionsforløb via vores mentorordning og får bl.a. kursus i forflytning mm.

Vi vægter medarbejderudvikling højt, og derfor vil du modtage sparring af Samstyrkens Sundhedsteam på konkrete opgaver, samt mulighed for videreuddannelse der er relevant indenfor dit fagområde.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder

Linda Uhre Langvad tlf. 21 33 99 88 eller pr. mail: eller

Tina Jørgensen tlf. 20 58 70 09 eller pr. mail: på hverdage ml. kl. 9 – 12.

Ansøgningsfrist: mandag d. 19/5 og vi indkalder løbende til samtaler

Løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via linket i jobopslaget.

Læs meget mere om os på www.samstyrken.dk

Afdeling: Samstyrken

Ansøgningsfrist: 19 May 2025

Placering: Østervang, 3, 6800, Varde, Danmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 19 May 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 19 May 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!