SSH/SSA søges til dag- og aftenvagt til Plejecenter Højager i Jelling

Vejle Kommune



Da vores gode kolleger igennem mange år har valgt at gå på pension og efterløn, har du nu mulighed for at komme med i vores team.

Vi søger en engageret kollega til en fast stilling i dagvagt og en fast stilling i aftenvagt. Stillingerne er på 32-37 timer om ugen. Hos os arbejder vi hveranden weekend.

Vi stræber efter at besætte stillingerne fra den 1. juli 2025 eller tidligere, hvis det er muligt.

Skriv i ansøgningen om du søger dag- eller aftenvagtstillingen.

På Plejecenter Højager i Jelling er vores primære mål at sikre, at beboernes liv er værd at leve. Vi integrerer beboerne så meget som muligt i daglige aktiviteter og anvender en rehabiliterende tilgang i vores arbejde. Vi vægter både samvær, fællesskab, personlig pleje, omsorg og behandling højt. Plejecenter Højager er beliggende i Jelling og består af 48 lejligheder, herunder 3 midlertidige boliger fordelt på 4 enheder. Ud over dette har vi et seniorhus og et aktivitetshus med fælles faciliteter. Vores beboere er forskellige og stiller varierende krav til vores faglige viden og kompetencer, hvilket gør hverdagen udfordrende og alsidig.

Om dig

  • Du har relevant uddannelse, måske nyuddannet og kan sætte din faglighed i spil i en omskiftelig hverdag, der er tilpasset den enkelte borger
  • Du har en positiv tilgang og let til smil. Vi vægter det gode humør højt
  • Du er mødestabil og struktureret
  • Du vil bidrage til det gode arbejdsmiljø og samarbejde omkring borgeren
  • Du trives godt med at indgå i relationsarbejde, hvor borgerens livshistorie og behov er i centrum
  • Du kan arbejde selvstændigt, se muligheder, og har lysten til at arbejde tværfagligt
  • Du kan sparre med dine kolleger
  • Du har kendskab til Nexus, ellers oplærer vi dig

Vi tilbyder dig
Som kollega vil du primært arbejde i en af vores 4 boenheder, men du vil også have opgaver på tværs af huset. Vi tilbyder en omfattende introduktion, skræddersyet til dine behov for læring.

Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med mulighed for at udvikle dine kompetencer
Vi investerer i vores medarbejderes kompetencer og tror på, at viden og færdigheder gør en positiv forskel. Vi fokuserer på kompetenceløft og giver dig mulighed for at deltage i løbende undervisningssessioner. Vores mål er at sikre, at vores personale har en stærk faglig baggrund for at kunne give beboerne den nødvendige pleje, både fagligt og menneskeligt.

Tæt samarbejde med vores ledelse
Du kan forvente en retning om rammerne for dit arbejde, og du vil opleve en
nærværende og synlig ledelse.

Du får kolleger, der hjælper og løfter i flok
Hos os vægter vi en kultur af klar kommunikation og gensidig respekt, også i de pressede og akutte situationer. Vi prioriterer arbejdsfællesskabet højt, og har fokus på sammenhold, åbenhed og respekt. Du får mulighed for at opnå kendskab til borgerne gennem nærvær.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal løn.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 22. maj 2025. Vi indkalder løbende til samtale, men sidste samtaledato er den 26. maj 2025.

Hvis du deler vores vision om at give beboerne et meningsfuldt liv og ønsker at blive en del af vores dedikerede team, opfordrer vi dig til at ansøge. Vi ser frem til at byde dig velkommen hos Plejecenter Højager i Jelling.

Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere om arbejdet på Plejecenter Højager, er du meget velkommen til at kontakte TR Maria Pajda på , centerleder Maybritt Hørup på eller ass. centerleder Mette Munkholm på .

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 22 May 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 22 May 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!