Social- og sundhedsassistent til fast stilling på Døgngenoptræning Auning

Norddjurs Kommune



Trives du med en varieret hverdag, hvor 2 dage sjældent er ens?
Søger du en stilling med faglighed, medindflydelse og trivsel i fokus?
Har du lyst til at arbejde med tværfagligt samarbejde og neurorehabilitering?
Så har vi et spændende job til dig!

Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores borgere i at skabe det liv, de ønsker med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden. Og ved at inddrage familie og netværk aktivt.

Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere. Medarbejdere som dig. Som har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur. Og som har lyst til at gøre en forskel for vores borgere.

Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer pr. uge på Døgngenoptræning Auning. Stillingen er med blandede dag- og aftenvagter, weekendvagt i gennemsnit hver 3. uge og ønskes besat pr. 1. juli 2025.

Døgngenoptræning Auning varetager rehabilitering til borgere med komplekse, sundhedsfaglige problemstillinger. Mange af vores borgere har neurologiske udfordringer, så vi har et særligt fokus på neurorehabilitering. Du bliver tilknyttet et mindre team omkring borgeren, og din primære opgave bliver at varetage helhedspleje og rehabilitering til borgeren.

Vores hverdag er kendetegnet ved et højt fagligt engagement, hvor vi opnår resultater med udgangspunkt i borgernes fysiske, psykiske og sociale mål hen imod den hverdag, de møder efter udskrivelse. En stor del af det daglige arbejde består også af kommunikation og samarbejde med pårørende samt samarbejde med øvrige kommunale aktører, læger og regionale partnere. Vi arbejder ud fra den holdning, at vi er på arbejde for borgerne, og inddrager dem og deres pårørende så meget som muligt.

Om dig
Vi søger en engageret og energisk SOSU assistent, gerne med erfaring inden for neurorehabilitering. Vi lægger vægt på at du tager ansvar og kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Vi forventer at du

  • Er fagligt kompetent
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • Tager ansvar og følger opgaverne til dørs
  • Har en positiv tilgang til opgaverne og et godt humør
  • Vil indgå i den forsatte udvikling af afdelingen, hvor vi løfter sammen – også på tværs af ansvarsområder

Om os
Døgngenoptræning Auning er en mindre afdeling med 8 pladser. Vi er en del af Sundhed og Træning, der varetager en bred vifte af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tilbud til kommunens borgere herunder ambulant træning, aktivitetscentre, sen-hjerneskadeindsatsen, forebyggende hjemmebesøg samt kommunens rehabiliteringsindsats.

Vi er et tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, hjerneskadekoordinator og neuropsykolog. Vi sætter stor pris på vores faglige og personlige forskelligheder, som bringes i spil til gavn for vores borgere, og vi har et fagligt højt niveau, der stadig udvikles på.

Vi er mere end en arbejdsplads. Hos os er der en særlig holdånd, og du er ikke bare en funktion. Du betyder noget særligt - både for dine kolleger og for borgerne. Du bliver mødt med et smil, og der er plads til både sjov og alvor.

Vi gør os umage med at tage godt imod vores nye kolleger med en grundig introduktion. Vi er en arbejdsplads i udvikling, og vi er klar på at støtte op om din karriereudvikling.

Lyder det som noget for dig?
Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Derfor er du meget velkommen til at kontakte koordinator Louise Bertelsen på tlf. 30 55 97 69 eller leder Ole Andersen på tlf. 21 56 52 36 til en snak om stedet og stillingen.

Vi glæder os til at møde dig.
Ansøgningsfrist d. 22. maj 2025.
Vi forventer at afholde samtaler d. 26. maj 2025.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Sundhed og Træning

Ansøgningsfrist: 22 May 2025

Placering: Posthaven 48, 8500, Grenaa, Danmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 22 May 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 22 May 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!