Pædagog og SSA´er søges til botilbud Parkvej i Nykøbing F.
Guldborgsund Kommune
Er du uddannet pædagog eller SSA´er og ønsker at være en del af et team hvor faglige fællesskaber danner rammen for indsatsen overfor vores borgere?
Botilbuddet Parkvej har gode faciliteter og hyggelige fællesarealer, som danner rammen om 24 borgeres liv med fysisk og psykiske funktionsnedsættelser. Personalet arbejder tæt sammen for at løse vores kerneopgave, som er:
"at styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikrer, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”
Vores faglige tilgang tager afsæt i neuropædagogik og sanseorienteret tilgang, med udgangspunkt i borgerens individuelle behov og med respekt for borgerens selv- og medbestemmelse. Vi er en arbejdsplads, hvor der i høj grad er brug for dine faglige kompetencer og fokus på borgernes livskvalitet og selvbestemmelse i forhold til eget liv.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på faglige fællesskaber og psykologisk tryghed
- Der arbejdes ud fra neuropædagogisk og sanseorienteret tilgang
- Medindflydelse, involvering og faglig udvikling blandt andet gennem ekstern supervision
- En alsidig hverdag med faglige udfordringer, hvor dine kompetencer sættes i spil
- Et godt arbejdsmiljø, som er i konstant udvikling
- Gode kollegaer og en arbejdsplads, hvor trivsel vægtes højt
Vi forventer:
- Du er uddannet pædagog
- Du har lyst til arbejde med mennesker med gennemgribende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og gerne har erfaring med borgergruppen
- Har kendskab til eller interesse for neuropædagogik
- God til at danne relationer
- Reflekterende i forholde til egen og andres praksis
- Har kørekort
Parkvej er et døgntilbud under Bo og Aktivitetstilbud Guldborgsund og arbejdstiden vil være mellem 06.30 -23.00 i vekslende vagter og weekendarbejde hver 2. weekend og på helligdage
Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, 30-37 timer pr. uge og til besættelse snarest. Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest på den som tilbydes stillingen.
Mere information: Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Nikolajsen, mobil 2518 0544.
Ansøgningsproces: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Frist for ansøgning: Fredag den 23. maj 2025 kl. 11.00
Ansættelsessamtale: Afholdes tirsdag den 27. maj 2025
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Afdeling: Bo & Aktivitetstilbud Guldborgsund
Ansøgningsfrist: 23 May 2025
Placering: Parkvej, 35, 4800, Nykøbing Falster, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.