Stofindtagelsesrummene H17 og Skyen søger sundhedsfaglige medarbejdere til dag- og aftenvagter

EJENDOMSFONDEN MÆNDENES HJEM



Vi søger nye kolleger med sundhedsfaglig baggrund til stofindtagelsesrummene.

Stofindtagelsesrummene arbejder skadereducerende blandt nogle af landets mest udsatte mennesker og lægger dagligt hus til omkring 800 stofindtag. Målgruppen er særligt udsatte, ofte hjemløse stofbrugere, der kommer til stofindtagelsesrummene for at indtage deres stoffer i trygge rammer.
Brugerne har udsatte liv og lever med afhængighed, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom og mange andre svære livsvilkår. Det kan give et højt konfliktniveau, en meget uforudsigelig og til tider kaotisk dagligdag.

Vi er en spændende arbejdsplads, der gør en reel forskel i menneskers liv. Her er varme relationer, et stærkt sammenhold samt stor fleksibilitet, rummelighed og vilje til udvikling.
Som medarbejder er det din fornemmeste opgave, at sikre det bedste tilbud til brugerne. Stofindtagelsesrummene skal tilbyde stofindtag i sikre rammer og være et rart og trygt sted at være.

Medarbejdergruppen er en blanding af sundheds- og socialfaglige medarbejdere.
Som ansat i et stofindtagelsesrum består en stor del af opgaven i relationsarbejde; støtte brugerne i at bruge huset på en god måde, og i deres kontakt med det omkringliggende samfund samt optimere brugernes egenomsorg.

Arbejdsopgaver:
• Relationsarbejde: Opbygge tillidsfulde relationer med brugerne og støtte dem i at bruge huset på en god og sikker måde.
• Støtte og vejledning: Støtte brugerne i deres kontakt med det omkringliggende samfund og hjælpe dem med egenomsorg og håndtering af sundhedsmæssige og sociale udfordringer.
Akut behandling: Varetage sundhedsfaglige opgaver, herunder håndtering af overdoser og akut førstehjælp.
• Skadesreduktion: Arbejde ud fra en skadesreducerende tilgang og støtte brugerne i at træffe sikre valg i forhold til deres stofbrug.
• Sundhedsfaglige opgaver: De sundhedsfaglige opgaver spænder bredt og inkluderer blandt andet akutte skader fra slåskampe eller fald, hjælp til hygiejne, håndtering af psykotisk adfærd, akut behandling af overdosis, sårpleje samt udredning af diffuse symptomer – både psykiatrisk og somatisk.
Dokumentation og samarbejde: Dokumentere relevante observationer og samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret indsats.

Vi kan tilbyde:
• En spændende arbejdsplads med en gruppe dygtige og dedikerede kolleger.
• Oplæring, faglig sparring, supervision og tema/mødedage.
• Tæt samarbejde, vidensdeling og sparring i et engageret tværfagligt miljø.
• Et arbejde hvor du kan være med til at gøre en forskel til gavn for nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark.

Vi forventer, at du:
• Har en relevant faglig uddannelse såsom sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller ambulanceredder.
• Gerne har erfaring med udsatte-området.
• Er etisk velfunderet i det sundhedsfaglige og det pædagogiske arbejde.
• Interesserer dig for psykiatri og konflikthåndtering.
• Har interesse i, og synes at det giver mening at arbejde ud fra en skadesreducerende tilgang.
• Er rummelig og kan navigere i et ofte hektisk miljø.
• Er nysgerrig og interesseret i målgruppen og optaget af deres sociale og sundhedsfaglige problemstillinger.
• Er god til at kommunikere.
• Har mod på en anderledes arbejdsplads.
• Har overskud og humor.

Stillingerne:
Timetal: 30-37 timer om ugen.

Arbejdstiden:
Du kommer til at arbejde i blandede dag- og aftenvagter, i tidsrummet mellem kl. 07.00-15.30 og 15.00-23.30 samt weekendarbejde hver tredje weekend. Derudover er der endnu en vagttype på 8,5 timer i tidsrummet mellem kl. 11.30-20.00. Som ansat i stofindtagelsesrummene har man vagter både i H17 og i Skyen.

Tiltrædelse:
Den 1. august 2025. Der tages hensyn til allerede planlagt ferie.

Løn:
Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist den 25. maj 2025.

Ansøgning sendes pr. mail til:

Ansættelsessamtaler:
Afholdes d. 2. juni 2025

Yderligere information samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos:
Områdeleder Rasmus Koberg Christiansen mobil 20315072 eller daglig leder Inam Zarar mobil 22692969


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 25 May 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 25 May 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!