Pædagog/PAU til Børnehuset Tuborgvej

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 30.09.2025

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Drømmer du som uddannet pædagog om små og store børnefællesskaber, hvor vi bevidst arbejder med at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn i et pædagogfagligt, hyggeligt, omsorgsfuldt og legende læringsmiljø? Så vil vi opfordre dig til at læse videre, og måske er du vores nye pædagog-kollega til én af vores vuggestuegrupper.
Hvem er vi?
Børnehuset Tuborgvej er en mindre, integreret institution, som ligger på Tuborgvej 7 i Hellerup. Vores hus er en hyggelig villa med mange sjove rum og små kroge. Vi er et velfungerende lille hus med en skøn stor have fyldt med mange forskellige legeområder – snart også en multihytte med bålplads. Vi lægger hver dag energi i, at børnene skal have den bedste hverdag, hvor trivsel, udvikling, leg, kreativitet, grine, fjolle og meget mere, er vigtigt for os.

Vi er en del af en klyngestruktur og er i Klynge IBØ I på Ydre Østerbro.

Nu er muligheden for, at du kan ansøge en sjælden udbudt stilling som pædagog/pædagogisk assistent i Børnehuset Tuborgvej. Du bliver ansat i huset, men stillingen vil være i den ene af vores to vuggestuegrupper.

Du har lyst til at indgå i et samarbejde med en skøn personalegruppe, hvor af seks er uddannede pædagoger, en er pædagogisk assistent, fire er medhjælpere samt en leder, som er nærværende og tilgængelig. Nogle medarbejdere har været her i mange år, andre ikke lige så mange, men samlet under ét er vi en personalegruppe, hvor arbejdsglæde, faglighed og faglig stolthed, stabilitet og et sundt psykisk arbejdsmiljø prioriteres og er vigtigt for os.

Vi søger en kollega, som er interesseret og bidrager professionelt, kommunikerer anerkendende, er stabil, kan møde i vagter i vores åbningstid, som er kl. 7.15-17.00 alle hverdage.

Du kan arbejde selvstændigt, og kan i samarbejde med andre, planlægge og strukturere en hverdag med udgangspunkt i læreplanstemaerne og i nærmeste udviklingszone i børnegruppen.

Vi arbejder efter vores årshjul med temaer i læreplanen med handleplaner, KIDS og SMTTE-modellen. Vi arbejder pædagogisk omkring ”det hele barn” med relationer voksen/barn og barn/barn, hvor dannelse, personlig kompetence, sprog, motorisk- og sansemotorisk udvikling og meget mere er tænkt ind i aktiviteterne og i dagen. Vi mener, at legen er vigtig for barnets udvikling i at lære sig selv og andre at kende, derfor arbejder vi med strukturerede lege, rollelege, ”selv” lege, understøttende lege osv. Det er vigtigt, at du kan skabe, tilbyde og understøtte alle de forskellige øvebaner, der skal til for, at vi udvikler på ”det hele barn”. Vi arbejder både i vuggestuen og i børnehaven med struktur og rutiner, som en vigtig del af den daglige planlægning.

Vi ønsker, at børnene har det bedste børneliv her i Børnehuset Tuborgvej med inddragelse af børnenes spor og perspektiv. Vi arbejder med anerkendelse, at benævne og italesættelse samt med spejling i vores pædagogiske tilgang med os som rollemodeller. Betydningen af vores tonefald, vores talte sprog, vores mimik, vores kropssprog samt på, hvorledes vores eget nervesystem er og har en påvirkning.

Vi udvikler også på, at vi i vores pædagogiske indsats sikrer et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde.

Vi har flere kommunikationsveje i samarbejdet, og vi tilstræber at imødekomme, at forældre har forskellige behov i forskellige situationer. Men, én ting går igen for alle, det er en tillidsfuld og gennemsigtig dialog fra os til forældrene.

En opsamling af noget af det du kan få tilbudt fra os

  • En arbejdsplads, hvor nærvær og pædagogik er i centrum med fokus på det gode børneliv forankret i relationsarbejdet
  • Et hus, hvor faglig sparring, vejledning og udvikling er muligt – hvor leder er til stede, vejleder, yder sparring, ”undrer sig”, er understøttende, anerkendende og opmærksom, omkring det faglige og på det psykiske miljø, så både små og store er i et sundt miljø
  • En demokratisk ledelsesstil, som betyder, at leder har forventninger til at den enkelte medarbejder bidrager positivt og proaktivt – det stiller krav til den enkelte, når det handler om at gribe sin mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på en facon, der fremmer trivsel og udvikling i huset
  • To børnehavegrupper med 34 børn i alt, og to vuggestuegrupper med 24 børn i alt
  • Kollegaer med lyst til læring og udvikling
  • P-møder er pædagogiske møder med pædagogisk indhold, temaer, oplæg, vidensdeling, løsning af evt. pædagogiske opgaver m.m.
  • AULA er orienteringskanal fra leder, det man kan læse sig til, behøver vi ikke brug tid på til vores pædagogiske møder

En opsamling af, hvad vi ønsker os fra dig som vores kommende kollega

  • Du er stabil i dit fremmøde, ansvarsfuld, omsorgsfuld og imødekommende med et nærvær i din tilgang til børnene, forældrene og kollegaerne
  • Du brænder for dit fag med en faglighed, har en personlig stolthed i den fantastiske pædagogiske mulighed, der ligger i stillingen, som betyder en kontinuerlig ansvarsfølelse for at udvikle og dygtig gøre dig
  • Du finder det meningsfuldt at understøtte og omsætte arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø fra hverdagsrutinerne igennem det meste af dagen, både ude- og indenfor
  • Du kan skabe og bidrage til en forudsigelig og tryg ”ramme” på stuen, i huset og i de forskellige relationer
  • Du kan observere og reflektere samt omsætte data til en handleplan
  • Du kan tage ”karavanekasketten” på når det behøves, du kan være i samspil og indgå konstruktive dialoger med børn, kollegaer, forældre og leder
  • Du kan indgå i forskellige lege med børnegruppen, der understøtter udviklingen af børns legekompetencer
  • Du er nysgerrig i dit faglige arbejde og har en lyst til at videreudvikle din faglighed sammen med kollegaerne og leder
  • Du favner bredt og kan arbejde i mangfoldige børnefællesskaber
  • Du har gode samarbejdsevner med en imødekommende og positiv tilgang, er løsningsorienteret og proaktiv
  • Du kan reflektere over egen praksis igennem din faglighed og sætte det i spil samtidig med, at du kan række ud og bede om vejledning, støtte eller hjælp hos kollegaer og hos leder
  • Og så kan du lide at grine, med børn og kollegaer, og være seriøs når det er på sin plads – med andre ord har situationsfornemmelse på en empatisk facon

Vi håber, at du kan se dig selv i stillingen. Du kan være ny uddannet, du kan have erfaring – vi er åbne for at møde dig, og så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er fuld tid og med ansættelse pr. 1. november 2025.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller se vores skønne villa, så kan du kontakte Line Trier-Hofby på 20 40 47 13 for en rundvisning og en lille snak.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 30. september 2025
Vi afholder samtaler løbende.


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 30 September 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 30 September 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!