Du synes neurologi og ergoterapi er så spændende!

Halsnæs Kommune



Du synes neurologi og ergoterapi er så spændende!
Hvis ja skal du slå til nu, for vi har en rigtig god mulighed for dig til at blive et nyt medlem i en velfungerende Ergoterapi i Halsnæs Kommune.

Dine primære opgaver bliver borgere, som har et genoptræningsbehov indenfor neurologi og visse forløb med intensiveret rehabilitering. Alle ergoterapeuter løfter flere forskellige opgaver – vi hører gerne om dine ønsker. Du er aldrig alene om opgaverne; du bliver en del af monofaglige teams, hvor der bliver god mulighed for sparring og videndeling med kollegaer. Opgaverne varetages både på i Træning & Aktivitets træningsfaciliteter, men oftest i borgers hjem og nærmiljø.

14 ergoterapeut-kollegaer står parat til at byde dig velkommen til en spændende og alsidig Ergoterapi i stadig udvikling og forandring.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et selvstændigt og fleksibelt arbejde med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne. Vi lytter gerne til dine behov og ønsker for en arbejdsuge. Der er mulighed for at løse dele af arbejdsopgaverne hjemmefra.
  • Individuelt tilrettelagt introduktion til arbejdspladsen med mentorordning.
  • Engagerede mono- og tværfaglige kollegaer med mulighed for sparring i det daglige både fra kollegaer og ledelse.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på kernen i ergoterapi og tværfaglighed i opgaveløsningen.
  • Monofaglig nærmeste leder.

Om dig

  • Du har særlig interesse for og gerne erfaring med neurologi og hverdagsrehabilitering.
  • Du udviser høj faglighed ved at holde dig løbende opdateret på de ergoterapeutiske faglige standarder på områderne og medvirker til udvikling af praksis.
  • Du har personlig modenhed og arbejder selvstændigt og fokuseret i mødet med mange mennesker og mange gøremål.
  • Du har en respektfuld adfærd og kommunikation med dine omgivelser og bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø.
  • Du har kørekort til bil.

Stillingen er på 37 timer ugentlig. Vi hører gerne om dine ønsker.

Om os
Du ansættes i Ergoterapiafdelingen i Træning & Aktivitet i Halsnæs kommune. I ergoterapien løfter vi mange forskellige opgaver, og vi er inddelt i teams. Udgangspunktet er aktivitets- og deltagelsesudfordringer, hvor borgers ønsker og prioriteringer er drivkraften og styrende for de indsatser, vi tilbyder borgeren.

Ergoterapien består af 15 engagerede ergoterapeuter, som i fællesskab og sammen med vores ledelse værner om en god arbejdsplads.
På fælleskontoret vil du finde både unge og lidt ældre, erfarne og relativt nyuddannede ergoterapeuter og fælles for os alle er, at vi dagligt sparrer med hinanden, videndeler og erfaringsudveksler. I Ergoterapiafdelingen har vi også 4 social- og sundhedsassistent-kollegaer, som vi samarbejder med omkring deres relativt nyetablerede tilbud om fysisk træning i borgers hjem.

I Træning & Aktivitet finder du også kollegaer som er fysioterapeuter, SSA'ere, aktivitetsmedarbejdere med andre uddannelser, demenskonsulenter, administrative konsulenter, tekniske medarbejdere. Træning & Aktivitet har base på Nørregade 87 i Hundested.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 11. juli med ansættelse hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 18. juli. Måske du selv holder ferie der, kontakt os gerne så vi kan finde en god løsning.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Afdeling: Træning og Aktivitet

Ansøgningsfrist: 11 July 2025

Placering: Træning og Aktivitet / Nørregade, 87, 3390, Hundested, Danmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 11 July 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 11 July 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!