Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til dag- og aftenvagt på Kildebakken

Assens Kommune



Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til dag- og aftenvagt på Kildebakken

Vil du være med til at skabe et hjem, hvor ældre ikke blot bor – men lever livet med værdighed, mening og glæde? Så er du måske vores nye kollega!

Hos plejehjemmet Kildebakken er vi på udkig efter nye kollegaer.
Vi søger social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere til både dag- og aftenvagt på 37 timer om ugen – eller efter nærmere aftalt timetal.

Der vil være weekendvagt gennemsnitligt hver 2. weekend.

Stillingerne ønskes besat fra den 1. september 2025.

Om Kildebakken

Plejehjemmet Kildebakken er et Eden-registreret plejehjem med 34 beboere fordelt på tre bo-enheder. Vi arbejder ud fra Eden Alternative-filosofien, som handler om at modvirke ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed – de tre "lidelser", som ofte præger ældres liv i traditionelle plejeboliger.

I stedet skaber vi et miljø, hvor der er nærvær, fællesskab og livsglæde. Beboerne skal opleve hverdagen som meningsfuld og have mulighed for at leve et liv med selvbestemmelse, relationer og indflydelse – også når man har brug for støtte og pleje.

Det betyder bl.a., at:

  • Beboerne ses som medmennesker, ikke patienter
  • Vi styrker relationerne mellem beboere, personale, pårørende og frivillige
  • Hverdagens små og store beslutninger tages sammen med beboerne
  • Dyr, planter, børn og sociale aktiviteter er en naturlig del af hverdagen
  • Personalet har en vigtig rolle som kultur- og relations skabere, ikke blot som plejepersonale.

Vi tilbyder

  • Et stærkt, engageret og tværfagligt team
  • Et arbejdsmiljø med fokus på både faglighed og menneskelighed
  • En hverdag, hvor du får lov at bruge både dine faglige og personlige kompetencer
  • Mulighed for medindflydelse på timetal og vagtplan
  • Grundig introduktion til Eden-filosofien og støtte til faglig udvikling.

Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • Trives med ansvar og selvstændighed både i dag- og aftenvagter
  • Har et varmt menneskesyn og brænder for at gøre en forskel for ældre
  • Er nysgerrig på Eden-tankegangen og har lyst til at arbejde ud fra en værdibaseret tilgang
  • Bidrager til det gode samarbejde med kolleger, beboere og pårørende.

Vil du være med?

Så send din ansøgning og CV til os senest den 20. juli 2025.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte leder Linda Berg Schmidt på tlf.: 64 74 75 71 eller administrativ medarbejder Charlotte Andersen på tlf.: 64 74 65 11.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Østergade 7a 5492 Vissenbjerg

Lokation: Vissenbjerg

Ansøgningsfrist: 20 Jul 2025


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 20 July 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 20 July 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!