2 social- og sundhedsassistenter til Botilbuddet Elsagervej 27-31, Hjørring
Hjørring Kommune
Vi søger 2 engagerede social- og sundhedsassistenter til Botilbuddet Elsagervej – i hhv Hus 27 og Hus 31, hvor du skal være med til at sikre borgerne et trygt og godt sted at bo. Målgruppen er voksne borgere med udviklingshæmning.
Begge stillinger tiltrædes 1.september 2025 eller snarest derefter, og ansættelsen er med 37 timer pr. uge.
Om jobbet:
Dine arbejdsopgaver vil primært være i huset hos forskellige borgere. Alle beboerne har brug for pædagogisk støtte gennem hele dagen og aften. Både til personlig pleje, ADL, gåture, ture ud af huse og mange andre almindelige daglige aktiviteter.
Dertil arbejdet med de sundhedsfaglige opgaver, der er omkring en bred målgruppe samt dokumentation af dette arbejde og borgernes sundhedstilstand. Vi arbejder i CURA, både til pædagogisk/sundhedsfaglig dokumentation og i forbindelse med medicindispensering.
Du vil indgå i samarbejde med hele personalegruppen og særligt med botilbuddenes andre sundhedsfaglige personaler.
Vores kerneopgave er at skabe bedst mulige livsbetingelser for beboerne med de rammer og ressourcer, der er til rådighed.Vi forventer, at du:
- At du har den relevante uddannelse, og fortsat er interesseret i faglig udvikling.
- At du har lyst og hjerte til at arbejde med vores målgruppe. Er rummelig, omsorgsfuld og tillidsskabende, og tager ansvar for den gode relation til både borgere og kollegaer.
- At du har god arbejdsmoral, og er god til at disponere over egen tid, og er møde stabil.
- At du kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper og ufaglærte.
- At du kan arbejde ud fra fælles beslutninger og retningslinjer.
- At du både kan arbejde selvstændigt, i tæt samarbejde, og være fleksibel.
- At du er i stand til at udarbejde faglig dokumentation, kan mestre IT på brugerniveau.
- At du har høj etisk og moralsk standard i mødet med beboerne, pårørende og kollegaerne.
- At du har alm. kørekort og tør køre en minibus.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld arbejdsplads i udvikling
- Hvor arbejdsmiljø, faglighed, åbenhed, dialog og arbejdsglæde er i fokus
- Engagerede og hjælpsomme kolleger
- Gode fysiske rammer.
Botilbuddene Elsagervej er et botilbud på Socialområdet i Hjørring Kommune. Der er 35 selvstændige lejligheder fordelt på to matrikler.
I hus 27 er der 6 lejligheder, og i hus 31 er der 8 lejligheder.
Vi har fokus på kerneopgaven og med udgangspunkt i den enkelte, understøtter vi borgernes selvstændighed og trivsel i hverdagslivet.
Vi bestræber os på at gøre Elsagervej til et godt sted at bo og arbejde.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Brian Dyg Arp på tlf.: 41936093 indtil 11. juli 2025.
Efter den 21. juli 2025 kan Sonja Brønnum kontaktes på tlf. 41937330.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 21. august 2025. Ansøgningsfristen er den 1. august 2025.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Stillingsbetegnelse:
2 social- og sundhedsassistenter til Botilbuddet Elsagervej 27-31, Hjørring
Ansøgningsfrist:
1. august 2025
Ansættelsessted:
Elsagervej 27-31
Hjørring
Jobtype:
Social og sundhed
Ansættelsessamtaler:
21-08-2025
Tiltrædelse:
1. september 2025
Ugentlig arbejdstid:
37 timer/uge
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.