Nysgerrig på arbejdet i børne og ungdomspsykiatrien? Kom til Åbent Hus - og bliv vores nye kollega
Region Syddanmark
Kom og hils på os - vi vil så gerne hilse på dig!
Er du i tvivl om børne og ungdomspsykiatrien er noget for dig, så tilmeld dig vores åben hus, hvor der er plads til refleksioner, spørgsmål og en rundvisning i afdelingen.
Åbent hus afholdes d. 9/7 2025 i tidsrummet 16.30-17.30.
Kunne du tænke dig at:
- Have et meningsfuldt arbejde med børn og unge?
- Arbejde miljøterapeutisk med individuel pleje og behandling til den enkelte patient?
- Være med til at sikre kontinuitet og kvalitet i behandlingsforløbene?
- Have stor indflydelse på egen arbejdsplan og mulighed for at vælge om du vil arbejde hver 2 eller 3 weekend i 8 t. vagter
Så søger vi 2 sygeplejersker eller social og sundhedsassistenter på 32-37 timer/uge i blandede vagter med ansættelse pr. 1.september 2025 eller efter aftale.
Er du klar til nye udfordringer i et spændende og udviklende miljø?
Børne og ungdomspsykiatrisk dag-og døgnafsnit i Aabenraa søger lige nu 2 nye kollegaer, som brænder for psykiatri, og har lyst til at arbejde med børn og unge i alderen 13-17 år. Har du psykiatrisk erfaring eller specialuddannelse/efteruddannelse inden for psykiatrisk sygepleje, og kan du samtidig se dig selv i vores kerneopgave er det måske dig, vi leder efter!
Vores kerneopgave er udarbejdet i fælleskab på afsnittet, og understøttes af et værdisæt som bl.a. indeholder: gensidig respekt, nærvær, omsorg, loyalitet mm., som vi i afdelingen sætter en stor ære i at efterleve:
”Vi lykkedes når patienterne oplever at blive motiveret til at mærke og leve livet”
- I et samspil mellem faglighed, familie og fælleskaber.
Vi har i døgnafsnittet 18 sengepladser. Vi er et integreret afsnit, hvilket betyder, at vi har rammerne til, at have både et åbent, - og lukket afsnit.
Vi arbejder i dagligdagen teambaseret og tværfagligt, og vægter samarbejdet med patienten og familien højt. Afsnittet har et godt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, pædagoger, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, SOSU assistenter, socialrådgivere, musikterapeuter samt studerende og elever.
Vi arbejder kontinuerligt med konfliktnedtrapning gennem Safewards samt kommunikativ deeskalering for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vi leder efter dig, der
- Har psykiatrisk erfaring eller interesse i psykiatrien
- Gerne specialuddannelse eller efteruddannelse inden for psykiatrisk sygepleje – eller lyst til at få det!
- Kan arbejde relationelt og professionelt med børn, unge og deres familier.
- Bevarer overblikket i pressede situationer og reflekterer over egen og andres praksis.
- Har empati, humor og respekt for både patienter, forældre og kollegaer.
- Trives i en organisation i udvikling og bidrager positivt til forandring.
- Har lyst til at påtage dig mindre undervisningsopgaver og er interesseret i at udvikle den kompetence
Hvad tilbyder vi?
- Et spændende speciale i en netop fusioneret organisation, hvilket betyder at vi er i gang med at samle Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark
- Individuelt introduktionsforløb med mentorordning
- En afdeling med søde, dygtige og fagligt stærke kollegaer, med fokus på det gode arbejdsmiljø
- Indflydelse på egne arbejdstider, og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv med "Ønskeplan i AltiPlan”
- Et støttende kollegialt fællesskab.
- Fast supervisionsgruppe
- Specialuddannelse eller anden efteruddannelse
- Tværfagligt samarbejde med bl.a. læger, psykologer, socialrådgiver, musikterapeuter, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter og afsnittes sekretærer.
- Nærværende og tæt samarbejde med ledelse
- Stor mulighed for indflydelse på udviklings og forbedringsopgaver.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børneattest.
Ansøgningsfristen er Tirsdag d. 15. juli 2025
Ansættelsessamtaler afholdes Torsdag d. 17 Juli 2025.
Stillingen ønskes besat senest d. 1/9 2025, eller efter aftale.
Er du nysgerrig, men fortsat i tvivl, så tilmeld dig vores ÅBENT HUS, Onsdag den. 9 juli, hvor du kan møde medarbejderne, og få en rundvisning i afsnittet. Der vil på dagen, være mulighed for at spørge ind til afdelingen samt de refleksioner du har.
Tilmelding via sms/opkald til konstitueret oversygeplejerske Channie Brorly, på 61615639 senest d. 8/7 12.00.
Har du ikke mulighed for at deltage i vores åbent hus, og har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Channie Brorly, på telefon 61615639, eller pr mail: , i hverdagene mellem kl 9.00-16.00.
Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialuddannelse, Social- og sundhedsassistent
Arbejdstid: Blandede vagter
Arbejdssted: Aabenraa
Ansøgningsfrist: 15 Jul 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.