Socialpædagog til Bo- og Støttetilbuddet Hvedevangen, Team 1

Odense Kommune



Er du socialpædagog med høj faglighed og gerne med erfaring eller kendskab til KRAP og neuropædagogik? Så kunne Bo- og Støttetilbuddet Hvedevangen Team 1 være noget for dig.

Vores kollega har søgt nye udfordringer. Vi søger derfor en ny kollega, der har lyst til at arbejde i et ambitiøst og spændende miljø, hvor dialog, åbenhed og udvikling, i forhold til såvel borgere som kollegaer, er vigtige nøgleord.

Om os
Bo- og Støttetilbuddet Hvedevangen er beliggende i Tarup og er et tilbud, der yder støtte efter § 85. Alle borgere hører under forløb Medfødt Hjerneskade. Det betyder, at alle har kognitive udfordringer på forskellige niveauer. Aldersmæssigt er borgerne fra 30 års alderen og op til 70 årsalderen. Der er en enkelt borger, der ikke har et verbalt sprog, og som kræver en anden form for kommunikation. De fleste vil være i stand til at give udtryk for ønsker, drømme og støttebehov. Enkelte borgere har et overforbrug af alkohol eller andre rusmidler. Der er borgere, der går på arbejde, og nogle er hjemme hele dagen.

Borgernes forskelligheder og sammensætning kræver, at personalet, i mødet med den enkelte, er i stand til at omstille sig og tilpasse det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang, og vi anvender f.eks., KRAP og neuropædagogik som metoder, for at få afdækket borgernes egne ønsker, behov og ressourcer. Vi støtter borgerne til at leve et så selvstændigt liv som muligt.

Tilbuddet er godkendt til 34 pladser og består af 2 teams, hvoraf de 21 borgere er tilknyttet Team 1. Du vil komme i kontakt med borgere fra begge teams, men som udgangspunkt vil man ”kun” have faste opgaver i Team 1. Vi har et fælleshus og to kontorer på matriklen.

Der er ansat seks pædagoger og en social- og sundhedsassistent. Vi mangler en ny kollega til en fast stilling på 37 timer ugentlig. Vi står selv for at planlægge vores vagter i fælles enighed i en given ramme. Dækningsgraden er pt. mandag-torsdag kl. 08.00-21.00, fredag kl. 8-18, weekender/helligdage kl. 10.00-19.00, og der arbejdes hver 7. weekend.

Om dig
Vi ønsker, at du:

  • har kendskab til eller lyst til at arbejde med borgere med kognitive udfordringer.
  • kan arbejde motiverende, selvstændigt, tværfagligt og tage medansvar for at løse kerneopgaven.
  • er tydelig i din kommunikation, anerkendende, engageret, fleksibel og indstillet på faglig udvikling.
  • kan målsætte, reflektere og evaluere over andres og egen praksis.
  • er loyal i forhold til såvel dine kollegaer og jeres fælles beslutninger. tænker etik med ind i det pædagogiske arbejde.

Om jobbet
Dine opgaver bliver blandt andet, at:

  • arbejde med en borgergruppe, der sætter selvstændighed og medindflydelse højt.
  • have fokus på borgernes udviklingsmuligheder. støtte borgerne ud fra den rehabiliterende tilgang i deres eget hjem.
  • støtte borgerne i de kognitive vanskeligheder, de hver især har, f.eks. med at indgå i sociale sammenhænge og støtte i at finde redskaber til at mestre et overforbrug.
  • indgå i en personalegruppe, hvor alle tager ansvar, og hvor du er koordinator for ca. 3 borgere.

Vi tilbyder

  • En personalegruppe høj faglighed der særligt har fokus på rehabiliterende tilgang og kommunikation (MI – motiverende samtale ), neuropædagogik og KRAP.
  • Kollegaer, der er åbne overfor nye idéer. Varierende og komplekse opgaver med pædagogiske og psykiatriske udfordringer.
  • Kollegial sparring og plads til forskelligheder.
  • En hverdag med stor indflydelse i samarbejde med borgerne.
  • En personalegruppe med stort fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • En personalegruppe med humor.
  • Supervision tilbydes ca. 3 gange årligt eller efter behov.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse er den 1. oktober 2025.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Team 1 i Hvedevangen på 29 79 71 74. Der afholdes åbent hus onsdag den 13. august 2025, hvor du er velkommen til at komme på besøg i tidsrummet kl. 10.00-11.00.

Du er ligeledes velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Lone Nielsen på 30 33 43 05 (Lone afholder ferie i ugerne 29, 30 og 31).

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 17. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 26. august 2025.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
17. august 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. oktober 2025

Kontaktperson i annoncen:
Hvedevangen, Team 1

Tlf. nr. i annoncen:
29 79 71 74

Kontaktperson i annoncen:
Lone Nielsen

Tlf. nr. i annoncen:
30 33 43 05


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 17 August 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 17 August 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!