Kom og vær med til at forme fremtidens helhedsplejegruppe i Aarup/Vissenbjerg – med humor, hjerte og høj faglighed
Assens Kommune
Kom og vær med til at forme fremtidens helhedsplejegruppe i Aarup/Vissenbjerg – med humor, hjerte og høj faglighed
Er du typen, der både kan grine midt i kaos og stadig finde blodtryksapparatet, når det gælder? Så har vi måske det perfekte job (og det perfekte kollegahold-in-the-making) til dig! Vi står nemlig midt i en spændende og ambitiøs forandringsproces, hvor vi sammen skal bygge noget helt nyt op – med hjerte, faglighed og fællesskab som fundament.
Den 1. juli 2025 er den nye ældrelov trådt i kraft. Loven tager afsæt i tre bærende værdier: Den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse og et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Det er netop disse værdier, der skal være drivkraften bag lovens nye helhedspleje.
I Assens Kommune betyder det, at de nuværende 6 hjemmeplejegrupper og den kommunale sygepleje nedlægges. I stedet samles medarbejderne i 4 helt nye helhedsplejegrupper, som også inkluderer rehabiliteringsterapeuter, træningsassistenter, farmakonomer og visitatorer. Helhedsplejegrupperne vil være i funktion fra 1. oktober 2025.
Vi søger både SSA’er og SSH’er til kommende helhedsplejegruppe i Aarup/Vissenbjerg. Der er både mulighed for dag- og aftenvagter – gerne blandede vagter, hvis du har lyst til dette.
Timetal aftales ved ansættelse, som er pr. 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Hvem er vi i den nye helhedsplejegruppe i Aarup/Vissenbjerg?
Godt spørgsmål! Sandheden er, at vi er lige ved at blive til, og det er faktisk det spændende ved det hele. Vi bygger en hel ny gruppe op, og du kan være med helt fra starten.
Her er ingen “sådan har vi altid gjort” – fordi vi har faktisk ikke gjort det endnu!
Vi bliver en helhedsplejegruppe, som arbejder tæt tværfagligt sammen og følger borgerne i både dag- og aftentimerne – med fokus på relationer, kontinuitet og kvalitet. Vi arbejder rehabiliterende og sætter vores kompetencer i spil, alt imens vi har fokus på det gode sammenhold.
Gruppen består af et farverigt mix af kolleger med forskellige baggrunde:
- Social- og sundhedsassistenter
- Social- og sundhedshjælpere
- Sygeplejersker
- Fysio- og ergoterapeuter
- Træningsassistenter
- Visitator
- Farmakonom
- SOSU-elever og sygeplejerskestuderende
- Ufaglærte med erfaring og gåpåmod
- En bred palette af afløsere
- Og måske dig?
Vi har til huse i Aarup – tæt på motorvejen og ca. 25 min. fra Odense.
Sådan lykkes du i stillingen
- Du er en fagligt stærk kollega, som ved, at en god morgen starter med både kaffe og kompressionsstrømper (ikke nødvendigvis i den rækkefølge).
- Du har modet til at være ærlig, når noget er uklart, og du bidrager til en kultur, hvor det er helt naturligt at spørge, dele og lære sammen.
- Du taler med borgerne – ikke til dem – og ved, at en god samtale handler om nærvær, respekt og evnen til at lytte – også når ordene er svære, og stilheden siger mest.
- Du kan grine midt i travlheden, men stadig tage ansvar, når det gælder – og du forstår, at helhedspleje kræver både hjerte, hænder og humor.
- Du kan køre bil og cykle og bliver ikke skræmt af en snegl på ruten eller en GPS på afveje.
- Du er en holdspiller med ansvarsfølelse, som både kan tage teten og give plads – og som ved, at samarbejde handler om at spille hinanden gode.
- Du er god til at dokumentere, fordi du ved, at dokumentation er nøglen til godt samarbejde og sammenhæng i borgerforløbene.
- Du er mødestabil og til at regne med, fordi du ved, at kontinuitet og tryghed starter med, at vi er der for hinanden – og for borgerne.
Om du er erfaren eller nyuddannet er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og har lyst til at arbejde med borgerforløb, der spænder fra det komplekse og omskiftelige til det stabile og velkendte.
Vi tilbyder dig
- En unik mulighed for at være med fra starten – og sætte dit præg på både kultur, struktur og arbejdsgange i en ny helhedsplejegruppe
- En hverdag fyldt med mening – og en smule uforudsigelighed
- Kollegaskab, hvor vi løfter i flok (og griner i kor)
- God balance i dit arbejdsliv og privatliv, da du har indflydelse på din vagtplan
- Synlig og nærværende ledelse
- Fri kaffe – og mindst ét dagligt “Du gør en forskel” fra dine kollegaer
- Et arbejdsmiljø med humor og varme, hvor vi tager opgaven alvorligt, men ikke os selv alt for højtideligt.
Vores opgaver spænder bredt, og vi forventer ikke, at du kan det hele fra start.
Vi skal nok sørge for, at du får en god introduktion og den oplæring, du har brug for. Her bliver ingen sendt tilfældigt rundt med en nøgle og et "held og lykke". Vi følges ad – både fagligt og kollegialt.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i forhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.
Assens Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Vil du vide mere?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte leder Lene Hauberg Andersen på tlf. 25 23 29 83 (ferie i uge 28, 29, 30) eller assistentende leder Kirstine Bøgelund på tlf. 24 61 89 05 (ferie i uge 28).
Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og møde os til en uformel snak. Ring til os, så laver vi en aftale.
Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.
Ansøgningsfristen er den 27. juli 2025, og vi forventer at holde samtaler den 30. juli 2025 – så husk at sætte kryds i kalenderen. Hvis du er på ferie i uge 31, så skriv det gerne i din ansøgning – vi forsøger, at tage hensyn, så ingen går glip af muligheden for en samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Indre Ringvej 8 5560 Aarup
Lokation: Aarup
Ansøgningsfrist: 27 Jul 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Assens Kommune
Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.