Barselsvikariat for psykolog i Team 1 Lokalpsykiatri Svendborg

Region Syddanmark

Vores gode kollega er på barsel og vi søger derfor en barselsvikar. Opstart snarest muligt og med ansættelse ind til 1/5-2026. Barselsvikariatet er som psykolog i Team 1 i Lokalpsykiatri Svendborg. Stillingen er på 37 t/uge.

Om Team 1:
Team 1 udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelser, traumer og ADHD. Udredning foregår med bl.a. DIVA-5, SCID-5-PD, PSE og WAIS. Ved behov udredes også for autismespektrumsforstyrrelse. Behandlingen består af psykoedukation, psykoterapi og medicinsk behandling. Behandlingsforløbene er organiseret i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens pakkeforløb. Teamet arbejder tværfagligt og består af overlæge, specialpsykolog, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, SSA og sekretærer.

Dine opgaver i teamet vil være:

  • Visitationssamtaler
  • Udredninger, herunder med PSE, SCID, DIVA, WAIS og andet ved behov
  • Støttende eller terapeutiske forløb individuelt eller i gruppe
  • Aktiv deltagelse i behandlingskonferencer og anden mødeaktivitet
  • Opgaverne og din funktion i teamet afhænger af dit uddannelses- og erfaringsniveau og vil blive tilpasset dette

Dine kompetencer

  • Det er ønskeligt, om du har uddannelse, erfaring og interesse for at arbejde med mennesker med ADHD, personlighedsforstyrrelser og traumer
  • Det er ønskeligt, om du har uddannelse, erfaring og interesse for psykopatologisk udredning
  • Gode samarbejdsevner og gerne erfaring i at arbejde i tværfaglige teams med respekt for hinandens faglighed
  • Du er tilpas med at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige relationer
  • Fagligt engagement og vilje til fortsat faglig udvikling og forandring
  • Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
  • Du er robust, fleksibel og god til at skabe tillid med troværdig adfærd

Vi tilbyder

  • Varierede arbejdsopgaver
  • Tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Fagligt og socialt fællesskab både i teamet og psykologgruppen
  • Supervision rettet mod autorisation eller specialist afhængigt af uddannelsesniveau
  • En del af universitetshospitalet med mange specialer og mulighed for vidensdeling på tværs af teams

Organisatorisk:
Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg er et stort hus i evig forandring med mange hjørner og afkroge af psykiatrien, som man som psykolog stifter bekendtskab med gennem psykologgruppen, som består af ca 55 psykologer fordelt i Odense og Svendborg og repræsenteret i de fleste teams og afsnit på de to matrikler. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men er samtidigt placeret i teams og afsnit, hvor de følger den daglige drift, der er ledet af en funktionsleder og overlæge, som psykologerne refererer til i det daglige arbejde. I psykologgruppen tilstræber vi samarbejde gennem faglig åbenhed og nysgerrighed på tværs af matrikler, teams og afsnit.

Yderligere information hos:
Ledende psykolog Maria Kristensen tlf. 2364 5427 (ift personaleforhold)

Specialpsykolog Guro Mikalsen tlf 6136 1784 (ift klinisk arbejde i Team 1)

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden. Ifm ansættelse vil der blive indhentet straffeattest jf regionens personalepolitik.

Ansøgningsfrist den 10. august 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 18. august i tidsrummet 12-15

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense - Svendborg

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37 t/uge

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 10 Aug 2025


Location

Geographic location

Full-time job
Temporary job
Application deadline 10 August 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 10 August 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!