SSA søges til Kirsebærhaven - hvor faglighed, fællesskab og hverdagens nærvær går i hånd i hånd
Kolding Kommune
Stillingen:
Vi søger en SSA til 37 timer om ugen – primært i dagvagt, men med mulighed for variation. Vi ved, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen, og vil gerne høre hvilke ønsker du måtte have.
Dine måske-kommende kollegaer ønsker sig en SSA, der:
- Tænker ”vi” før ”jeg”, og tror på at vi lykkes bedst, når vi gør det sammen.
- Har blik for faglig forskellighed og ser tværfagligt samarbejde som en styrke.
- Tør bringe sin faglighed og sine holdninger i spil – også når vi ikke er enige.
- Bidrager til arbejdsmiljøet med humor, ærlighed og gensidig respekt.
- Er nysgerrig, reflekterende og selvstændig i opgaveløsningen.
Vi tilbyder dig:
- Mulighed for faglig udvikling, ansvar og specialopgaver – med opbakning fra ledelsen.
- En kultur, hvor vi tør fejle – og lære af det. For vi ved, at det er sådan, vi bliver dygtigere.
- En arbejdsplads hvor din stemme tæller, og hvor du aktivt kan sætte præg på hverdagen.
- Refleksionstid sammen med sygeplejersken, hvor dine faglige interesser og spørgsmål er i fokus.
- En personalegruppe med et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og har det sjovt.
- 66 fantastiske beboere, som bor i deres egne lejligheder i vores 9 bo-enheder.
- En dagvagt, hvor der er 18 medarbejdere i plejen og evt. en køkkenmedarbejder på arbejde hver dag. I weekenden dog 15 medarbejdere på arbejde.
- En tilgængelig og nærværende ledelse, som arbejder ud fra det synspunkt, at de bedste løsninger findes i fællesskab.
- Et hus i smukke omgivelser med naturen som en del af hverdagen.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- At sikre faglig kvalitet i plejen og omsorgen for beboerne i dit hus.
- At være en aktiv og reflekterende del af det tværfaglige samarbejde.
- At bruge dine sundhedsfaglige kompetencer og bidrage til løbende udvikling.
- At dokumentere og følge op på borgerens plan og trivsel.
- At bringe både hånd og hjerte i spil – i en hverdag, hvor vi vil mere end blot ”løse opgaver”.
Eksempel på en hverdag som SSA på Kirsebærhaven
Det er tidlig morgen på Kirsebærhaven – lyden af dine kollegaers småsnak møder dig, da du træder ind i salen. De taler om gårsdagens biograftur, som personaleforeningen havde arrangeret.
Efter morgensamlingen går du med kollegaerne til jeres hus, hvor du har ansvaret for TOBS og koordinering af dagen. I fællesskab gennemgår i beboerne og dagens aktiviteter, inden i går i gang med morgenplejen.
Der er mange SSA opgaver i dit hus, så denne dag har du planlagt at du har 2 beboere, så du har plads til SSA opgaver og til at hjælpe dine kollegaer ved tilkald. På Kirsebærhaven har vi implementeret SSA ”ruter”, som skal være med til at skabe rum for at du kan nå dine SSA opgaver.
Kl. 10.30 er i færdige med morgenplejen og samles omkring TOBS tavlen, hvor du er facilitator og har ansvar for at få relevante observationer frem og få en faglig drøftelse omkring borgerens plan, sammen med dine kollegaer.
I går til fælles pause. Du går måske en kort tur rundt om søen for at få luft og ro i hovedet – det opfordrer vi til her, da vi ved at vores overskud afspejler det vi møder borgerne med.
Efter pausen henter du medicin og går i gang med dagens dispenseringer, imens dine kollegaer gør klar til frokost.
Efter frokost hjælper du beboerne med at komme til middagshvil. Der er ro på huset. Vejret er godt udenfor, så du tager 2 beboere med på en lille tur omkring søen. Efterfølgende sætter du dig ved computeren og dokumenterer de sidste ting fra dagen.
Inden du går hjem kl. 15.00, hjælper du med at gøre kaffen klar til beboerne og har TOBS sammen med aftenvagten kl. 14.45.
Det siger dine kommende kollegaer:
“Vi tror på, at det levede liv skal fortsætte – også selvom man er flyttet på plejehjem. Vi sætter borgeren i centrum, og fagligheden er vores fælles sprog.”
– Thomas, SSH
“Der er en høj faglig kvalitet, og vi ved, at alle bidrager til helheden. Når beboerne trives, trives vi.”
– Sussi, SSA
“Her føler jeg mig hørt og set – og det giver lyst til at gå på arbejde. Vi løfter i fællesskab og bliver respekteret for det, vi hver især bringer med.”
– Ramin, SSA
Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør
På Kirsebærhaven arbejder vi med afsæt i 'Selvværd og Sammenhæng'. Det betyder, at vi møder vi borgeren nysgerrigt og tillidsfuldt, og sammen udforsker vi borgerens drømme og ønsker. Vi ser det som vores opgave at skabe en sammenhængende støtte – uanset hvilke fagligheder, der er involveret.
Læs mere om Selvværd og sammenhæng her.
Lyder det som et sted, du kunne høre til?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
gruppeleder Anne Theilgaard Hansen, tlf 21247936 eller mail
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 9. september 2025
Ansættelsessamtaler: afholdes i uge 37 og 38.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Afdeling: Kirsebærvej 4 6000 Kolding
Ansøgningsfrist: 09 Sep 2025
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!