Sygeplejerske/Sundhedsfaglig medarbejder til Psykiatrisk Botilbudsteam Aabenraa
Region Syddanmark
Vil du være med til at opbygge Psykiatriens Botilbudsteam?
Vi søger en sundhedsfaglig medarbejder, der kan sikre en sammenhængende og koordineret behandlingsindsats på tværs af sektorer for personer over 18 år, som bor på et socialpsykiatrisk botilbud og har en svær psykisk lidelse.
Om stillingen
Som botilbuds team medarbejder, får du en central rolle i at sikre en mere sammenhængende behandling af borgere med svære psykiske lidelser, styrke vidensdeling på tværs af sektorer og bidrage til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.
Botilbuds teamet
Vi er et nyt team, der er startet 1/6 25 og udvider med en ekstra medarbejder. Teamet består af sygeplejerske med koordinerende funktion, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent.
Teamet er organisteret under Psykiatrisk akutmodtagelse og vil have et tæt samarbejde med, udskrivningskoordinatorer og socialsygeplejerske.
Ansatte fra F-ACT- teams i lokalpsykiatrierne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder samt de fire speciale teams: OPUS, Ældre ambulatoriet, Oligofreni og klinik for selvmordsforebyggelse, bidrager med behandlings- og udredningsopgaver, sparring, rådgivning og psykoedukation lokalt på botilbuddene efter aftale.
Jobbet
Botilbudsteamets hovedopgaver er:
- Udgående intensivt ambulant psykiatrisk behandling og opfølgning til de visiterede beboere.
- Psykiatrifaglig rådgivning og sparring samt samarbejde om opkvalificering af botilbuddets medarbejdere.
- Koordinerende funktion på tværs af sektorer og forløbsovergang.
Opgaver der skal varetages af dig:
- Vurderer behovet for psykiatrisk behandling og behov for intensiveret psykiatrisk tilbud.
- Være kontaktperson for borgere tilknyttet teamet.
- Varetage psykiatrisk medicinsk behandling; medicingennemgang, observation af virkning og bivirkning.
- Efter kompetence udføre somatiske undersøgelser og psykiatriske risikovurderinger
- Udarbejdelse af behandlingsplaner og forebyggelsesplaner.
- Understøtte at borgeren modtager andre relevante sundhedstilbud i samarbejde med medarbejderne på botilbuddet.
- Yde sundheds- og psykiatrifaglig sparring, rådgivning og undervisning til personalet på de tilknyttede botilbud.
- Varetage en koordinerende indsats, som sikrer en helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og sikre bedre forløb for borgerne.
- Planlægge og deltage i netværksmøder i borgerens forløb i samarbejde med borgeren, botilbud, pårørende og andre relevante aktører.
Vi ønsker os
- En sundhedsfaglig medarbejder med bred psykiatrisk erfaring, gerne specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
- At du er stærk på samarbejde og koordination, samt kan skabe overblik.
- At du har kompetencer og lysten til at indgå i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med og omkring borgeren.
- At du har respekt for de forskellige fagligheder i samarbejdet
- At du kan tænke kreativt og ud af boksen, når der bliver behov for anderledes løsninger.
- Du har kørekort.
Vi tilbyder
- Et lille dynamisk team med godt humør, høj faglighed og lyst til refleksion.
- Stor selvstændighed i det daglige arbejde.
- At du får mulighed for at bruge din faglighed i en tværfaglig og tværsektoriel kontekst.
- Supervision, sparring, undervisning og relevante kurser.
Psykiatrisk afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 5 almenpsykiatriske sengeafsnit og det ældrepsykiatriske sengeafsnit med ældreambulatorium. I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der demensklinik, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets Udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt på at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Relations arbejdet med patienterne er en del af vores fundament.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger og spørgsmål til stillingen fås ved henvendelse til oversygeplejerske Helle Christiansen tlf. nr. 24 99 53 78
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Du vil blive aflønnet i henhold til gældende overenskomst indgået imellem den faglige organisation og danske regioner. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist
7/9 2025
Vi forventer at afholde ansættelses samtaler
Mandag 15/9 2025
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Aabenraa
Ansøgningsfrist: 07 Sep 2025
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.