Kontaktperson i udekørende Forebyggelsesteam - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Udekørende Forebyggelsesteam i Psykiatrien søger kontaktperson med interesse for at arbejde med patienter med selvskadende adfærd

Forebyggelsesteamet er et udekørende team i Almenpsykiatrisk Afdeling Nord, der følger patientens forløb på tværs i Psykiatrien. Vi har erfaret, at der er behov for at yde en ekstra indsat for patienter med svær selvskadende adfærd og vi har derfor i Pr. 1.5.2025 etableret et forebyggelsesteam, som med en specialiseret indsats skal være medvirkende til at forebygge hyppige indlæggelser og tvangsforanstaltninger samt bidrage til at patienterne oplever en højere livskvalitet. Det kordinerende arbejde i forbindelse med opstart har fyldt de første måneder, men teamet er klar til at modtage visitationer fra uge 35.
Forebyggelsesteamet følger patienter over 18 år med psykisk sygdom, der har hyppige indlæggelse, svær selvskade og som ofte udsættes for tvangsforanstaltninger i psykiatrien. Forebyggelsesteamet består i dag af to specialsygeplejersker og en specialpsykolog, som bliver dine nærmeste kollegaer.

Om jobbet
Forebyggelsesteamet hjælper patienterne i individuelle forløb gennem samtaler og tæt opfølgning. Forebyggelsesteamet har en særlig rolle i patientens forløb i forbindelse med koordinering og formidling af kontakt til interne og tværsektorielle samarbejdspartnerne, fx. praktiserende læge, kommune, socialpsykiatri, somatiske afsnit, pårørende mv.
Forebyggelsesteamets formål er at:
• Patienterne oplever en koordineret overgang mellem sektorerne samt større involvering og information i hele patientens sygdomsforløb.
• Forebygge genindlæggelser og dermed skift mellem nærmiljø/bosted og Psykiatri.
• Forebygge anvendelse af tvang overfor denne målgruppe.
• Der udøves et effektivt og specialiseret tilbud til gavn for den enkelte patient i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
• Patienten oplever en bedre livskvalitet.

Forebyggelsesteamet yder indsatser på tre områder: Den forebyggende indsats, den akutte indsats, den opfølgende indsats.
Som kontaktperson til patienterne i teamet vil opgaverne være:
• Visitation af patienter til teamet
• Kontaktpersonsfunktion, kontinuerlige samtaler med patienterne, primært i patienternes hjem.
• Deltagelse i relevante møder og konferencer i og udenfor organisationen, med et formål at koble Forebyggelsesteamet op på relevante samarbejdspartnere.
• Undervisning i selvskadende adfærd og andre relevante psykiatriske problemstillinger hos samarbejdspartnere.
• Udarbejdelse af individuelle planer, aftaler og opfølgning herpå i samarbejde med relevante aktører.
• En Recovery orienteret tilgang og at arbejde relations baseret.
• At have en koordinerende rolle i samarbejdet med praktiserende læge, kommune, socialpsykiatri, somatiske afsnit, pårørende mv.
• Samarbejde med sengeafsnit og ambulatorier i forhold til fælles patienter.
• Bidrage til forskning og dataindsamling.

Om dig
Vi forestiller os, at du har uddannelse, som fx sygeplejerske, social og sundhedsassistent, pædagog, fysioterapeut eller ergoterapeut, og særligt at det motiverer dig at arbejde med mennesker med psykiatriske udfordringer og selvskadende adfærd. Vi vil gerne, at du har psykiatrisk erfaring eller har lyst til at få det.
Vi leder efter en kollega der er løsningsorienteret, med en god organisatorisk indsigt og kan samarbejde bredt. Du skal kunne trives med at arbejde selvstændigt, fleksibelt og med et stort overblik.

Vi tilbyder
Som nyansat tilknyttes du et mentorforløb af et halvt års varighed, hvor der vil være fokus på grundig oplæring og sparring i forhold til målgruppen og arbejdsopgaver. Som nyansat vil du blive tilmeldt forskellige undervisningsforløb for nyansatte og introduktionskurser. Derudover tilbydes relevante efteruddannelser.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til

Arbejdsplanlægning
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales. Ansættelsen er dagstjeneste i hverdagene, men der forventes fleksibilitet i mødetiderne i forhold til det enkelte patientforløb.
Da en stor del af arbejdsopgaverne kræver, at du er til stede og mødes med patienten, denne nærmiljø og netværk, er det et krav at du har et kørekort.
Organisatorisk vil du referere til ledende oversygeplejerske Maiken Q. Slott.

Har du spørgsmål
Ønsker du at vide mere om os, er du velkommen til et uforpligtende besøg, inden du beslutter dig for om du har lyst til at sende os en ansøgning. Kontakt ledende oversygeplejerske Maiken Q. Slott på telefon.: 51187356.

Stillingen er med start 1.10.2025 eller snarest derefter. Det forventes at der afholdes ansættelsessamtaler i uge 35. Ansøgningsfrist d. 24.8.25

Løn
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vi indhenter reference på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 24 August 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 24 August 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!