Socialpsykiatrisk medarbejder med koordinatorfunktion - Psykiatriens Hus

Silkeborg Kommune



Socialpsykiatrisk medarbejder med koordinatorfunktion - 37 timer – Team Falkevej / Akut døgntilbud, Psykiatriens Hus.
Vil du være med til at udvikle og koordinere et fagligt stærkt tilbud for borgere med psykiske udfordringer – og samtidig selv være tæt på kerneopgaven? Så er dette jobbet for dig.
Om stillingen
Som socialpsykiatrisk medarbejder med koordinatorfunktion får du en central rolle i at:

  • Understøtte funktionslederen i daglig drift og udvikling.
  • Koordinere opgaver og skabe struktur i teamet.
  • Dybdegående fagligt arbejde med kvalitetssikring
  • Bidrage til faglig kvalitet og sparring i indsatsen med medarbejderne til gavn for borgerne.
  • Ansvarlig for faglig sparring på individ og gruppe-niveau i teamet
  • Facilitere teammøder og udviklingsprocesser.
  • Sikre et godt samarbejde på tværs af kommune og region.

Du indgår samtidig i den daglige drift – både i bostøtten og i Akut døgntilbud efter konkret aftale.

Stillingen er primært dagtimer på hverdage. Men du må forvente at skulle bidrage i ferier, højtider og enkelte weekender, hvis ferieplanen ikke kan hænge sammen.

Om tilbuddene
Akut døgntilbud
Her støtter vi borgere i at forebygge forværring af psykisk sygdom og i at fastholde et selvstændigt liv. Tilbuddet rummer både telefonisk kontakt og døgnophold, i tæt samarbejde mellem kommune og region.

Bostøtte, Team Falkevej
Vi tilbyder fleksibel bostøtte til borgere over 18 år med betydelig psykisk funktionsnedsættelse – både ambulant, virtuelt og med mulighed for kombination med døgnophold. Opgaven er primært at løse udvidede opgaver.

Hvad vi søger hos dig
Vi leder efter en faglig stærk kollega, gerne med koordinatorerfaring. En der både kan tænke ud af boksen, har blik for helheder og sammenhænge, men også formår at sikre detaljerne. Det er væsentligt, at du trives med at gribe bolde selvstændigt og tage ansvar for at få dem landet.

Vi forventer at du har:

  • En relevant uddannelse (socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog eller SSA) samt kørekort (kategori B).
  • Viden og erfaring fra socialpsykiatri, rehabilitering, recovery og motivationsarbejde.
  • Evne til at skabe struktur, overblik og koordinering – også når tingene ændrer sig.
  • Stærke relationelle og kommunikative evner – både i mødet med borgere og kollegaer, hvor du også formår at italesætte det, som kan være svært.
  • Et positivt drive, engagement og lyst til at tænke kreativt og finde løsninger.
  • En naturlig evne til selvreflektion og åbenhed for læring og forandringer.
  • Evne for at se helheder og sammenhænge.

Vi tilbyder dig

  • En unik mulighed for at præge og udvikle et vigtigt område, hvor der er mange ting i Pipelinen, der skal udvikles.
  • Et stærkt kollegafællesskab og tæt sparring med din leder.
  • Et koordinatornetværk på tværs i organisationen.
  • Høj grad af tillid, handlefrihed og fleksibilitet.
  • Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Praktisk
Vil du vide mere? Kontakt funktionsleder Karina Marie Bak på tlf. 23 30 67 80 eller faglig koordinator Hanne Jespersen 21 66 62 19

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 23.september 2025. Ansættelsessamtaler: Fredag den 26.september 2025.

Tilbud om deltagelse i ansættelsessamtale sker telefonisk den 24. september 2025 om eftermiddagen, vær derfor opmærksom på telefonen.

Tiltrædelse: Senest 1. november 2025

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Afdeling: Social, Psykiatri og Rusmiddel

Ansøgningsfrist: 23 September 2025

Placering: Søvej 3, 8600, Silkeborg, Denmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 23 September 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 23 September 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!