Vi søger DIG, der er uddannet SSA og er fuld af god energi

Kolding Kommune



Er du en reflekterende og empatisk SSA med hjertet på det rette sted, har du stor lyst til faglige udfordringer, er du nysgerrig og interesseret i fortsat at udvikle dine kompetencer? – Hvis ja, så er Kongsbjerghjemmet det rette sted at søge hen, da vi arbejder med en meget høj grad af uddelegering af sygeplejefaglige opgaver.

Kongsbjerghjemmet
Vi er et plejehjem med 32 boliger, som er fordelt i 4 mindre enheder. Vi er smukt beliggende på en bakketop i Lunderskov, med naturen som nærmeste nabo.
Vi vægter at der, trods mange arbejdsopgaver, også skal være tid og rum til at hygge om og med borgerne og samværet må gerne være omkring dagligdags gøremål, så borgeren føler sig inddraget og medansvarlig.

Vi højner kvaliteten og kompetenceudvikling ved blandt andet at have daglige TOBS møder, hvor den enkelte borger er i centrum.
Vi har et tæt samarbejde med vores lokale lægehus, der kommer i huset hver uge.
Ligeledes holder vi tværfaglige borgerkonference ud fra Tom Kitwoods teorier.
Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang og denne begynder allerede før indflytningen, hvor vi tager på hjemmebesøg hos den kommende borger.

Vi vægter det gode samarbejde og dialog med hinanden og med borgernes pårørende, meget højt og har stor respekt for den ressource de pårørende er i borgerens liv.
Vi sætter meget stor pris på at have det sjovt med hinanden og borgerne, så har du let til smil og latter, er det en stor fordel.
Arbejdsmiljøet har en høj prioritet og vi forventer alle byder positivt ind.
Vi har et meget lavt sygefravær, og der må forventes en tæt dialog med leder ved sygdom, da et lavt fravær gavner os alle.

Om stillingen:
Det er vigtigt for os, at nye medarbejdere føler sig klædt på til opgaverne, samt kender arbejdsgange og procedurer, derfor sørger vi for en god introduktionsperiode med et fastlagt program, der løber over de første måneder af ansættelsen.
Vi har i det hele taget stort fokus på kompetenceudvikling og forventer at vores medarbejdere har lyst til at udvikle sig i takt med de behov der opstår, så alle opgaver løses med den bedst tænkelige faglige viden.
Vi har nøglepersoner i forskellige funktioner, som vi forventer kollegerne søger sparring hos.

Vi ønsker os en SSA der har vejlederuddannelsen, eller som på sigt vil tage denne, og har du også kendskab til Nexus, er det en stor fordel.

Vi kan tilbyde dig en stilling som SSA på 37 timer primært dagvagter med vagt hver 2. weekend. Over et 12 ugers rul er 2 af disse aftenvagter.
Ønskes et andet timetal, er vi åbne over for denne mulighed.

Tiltrædelse 1.11. 25 eller efter aftale

Vi mener det, når vi refererer til Kolding Kommunes ståsted om at tage udgangspunkt i ’borgerens centrum’. Derfor er det vigtigt, at du kan tænke kreativt og agere løsningsorientret i en omskiftelig hverdag, så vi hver dag forsøger at give vores beboere den bedst mulige livskvalitet.
Du kan læse meget mere om vores fælles strategi her: Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad du siger og gør

Hvis du har fået lyst til at vide mere eller komme forbi til en rundvisning, snak og en kop kaffe kan du kontakte:
gruppeleder Tina Meier Jørgensen 29299287 eller
plejehjemsleder Hanne Lysholt Laursen 21491620 eller
vagttilrettelægger Heidi Otto 29637618

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 28.9. 2025 men vi afholder samtaler løbende, indtil rette kandidat er fundet. Er du interesseret, så skynd dig at sende din ansøgning.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Afdeling: Reinholdts Bakke 27 6640 Lunderskov

Ansøgningsfrist: 28 Sep 2025


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 28 September 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 28 September 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!