Administrativ medarbejder til rekruttering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Politik og administration
Ansøgningsfrist: 21.09.2025
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Vil være med til at løse et af velfærdssamfundets allerstørste udfordringer?
Og kan du både se muligheder og finde gode løsninger?
Så er det (måske) lige dig, vi mangler i vores rekrutteringsteam.
Der er allerede nu en kritisk mangel på blandt andre SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og sygeplejersker. Og udfordringen vokser. Derfor har vi etableret en rekrutteringsfunktion, som arbejder med rekruttering af medarbejdere på tværs af vores hjemmepleje, knap 40 plejehjem og specialiserede centre i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune.
Administrativ medarbejder,som ser og udnytter muligheder
Hvis du er vores nye kollega, skal du være en haj til at skabe relationer, lytte og omsætte behov og udfordringer til konkrete løsninger og indsatser, som vi kan teste i rekrutteringsfunktionen.
Du skal også have lyst til at understøtte vores lokale ledere med forskellige administrative opgaver – fx når de ringer til vores hotline – så vi frigør ressourcer til daglig ledelse. Det kræver et serviceminded væsen og evnen til at forstå hverdagen på de enheder, vi supporterer.
Du skal også være nysgerrig på, hvad der driver fx en sygeplejerske, en SOSU-assistent eller en ernæringsassistent, når de er nysgerrige på at søge nyt arbejde hos os i SUF.
Derudover forventer vi, at du har
- en relevant uddannelse indenfor fx HR, kommunikation eller organisation
- solid organisatorisk forståelse
- kendskab til (og gerne erfaring med) de faggrupper, som er ansat i vores drift
De konkrete arbejdsopgaver er mange og få dage er ens
Du skal løse opgaver indenfor både administration, rekruttering og udvikling – fx skal du
- udvikle, drive, optimere og afrapportere vores indsatser i takt med, at vi bliver klogere, så vi sikrer den ønskede effekt
- understøtte lederne i rekrutterings- og ansættelsesprocessen ved at skrive og koordinere fælles stillingsopslag, som fanger målgrupperne
- sparre med lederne om optimering og udvikling i deres ansættelsesprocesser
- gøre det nemt for kandidater at søge job hos os i SUF
- understøtte SOSU-eleverne i overgangen fra elev til første job i SUF
Du og dine kolleger kommer til at arbejde tæt sammen med driftslederne på vores enheder, med kolleger i HR, Uddannelse KBH, Områdekontorerne, Koncernservice samt Kommunikation og Presse, som sammen med jer løfter de strategisk vigtige opgaver med branding og annoncering.
Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt arbejdsfællesskab og en stor tillid til dig og din opgaveløsning
Din primære arbejdsplads bliver Områdekontor Nord, som ligger på Helsingborggade på Ydre Østerbro (se ruteplan). Her bliver du en del af et tværfagligt konsulentteam, der understøtter enhederne indenfor økonomi, organisationsudvikling, ledelse, faglighed og rekruttering. Din nærmeste leder bliver leder af rekrutteringsfunktionen, Karen Busted.
Det praktiske
Vi håber, du kan starte mandag den 3. november 2025 eller hurtigst muligt efter aftale. Du vil blive ansat som rekrutteringskonsulent. Ansættelsesstedet er Sundhed- og Ældre, Områdekontor Nord, Helsingborggade 16 i København Ø. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte Karen på 24 97 62 77, hvis du vil høre mere om stillingen.
Søg via linket senest søndag den 21. september 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 39.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.