Social- og sundhedsassistent/Sterilassistent Aabenraa

Region Syddanmark

Sterilcentralen, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa søger Social- og sundhedsassistent/Sterilassistent pr. 1. november 2025 eller efter aftale, 37 timer/uge
Beskrivelse af serviceområdet:
På Sygehus Sønderjylland har vi 2 sterilcentraler, én i Aabenraa og én i Sønderborg, med fælles ledelse.

Sterilcentralerne har samarbejdsflader med næsten alle afdelinger på Sygehus Sønderjylland.

I Aabenraa er åbningstiden fra kl. 7.00 til 22.00 på alle hverdage og 7.00 til 21.00 i weekend og helligdage. Alle vagter er på 8 timer og her er beskæftiget 15 medarbejdere fordelt på sterilassistenter, en portør, en koordinator samt en administrativ medarbejder.

Sterilcentralerne varetager al genbehandling og levering af instrumenter fra operationsafdelingen, ambulatorier mm. Der ud over pakkes der vogne til diverse specifikke operationer (Casecard).

Serviceområdets kerneopgave er:
At sikre professionel håndtering af – rette ting til rette tid. Det betyder høj fokus på standarder, retningslinjer, serviceaftaler, koncepter og den enkelte medarbejders kompetencer ved udførslen af kerneopgaven fx et naturligt flair for kvalitet, systematik og god hygiejne.

Krav til ansøger:

  • Fysik der kan klare håndtering af opgaver med træk, løft og skub
  • Praktisk erfaring inden for sundhedsområdet fra de seneste 5 år foretrækkes
  • Kendskab til håndtering af sterile og rene varer
  • Flair for tal og systematik, og erfaring med arbejde i IT systemer
  • Læser, skriver, taler og forstår dansk

Vores forventninger til dig:

  • Har god forståelse for og lyst til at arbejde med hygiejne og kvalitet.
  • Kan arbejde i teams med vægt på fællesskab og fælles opgaveløsning.
  • Kan arbejde selvstændigt og i henhold til opsatte mål.
  • Fremtræder professionelt i kommunikation og adfærd.
  • Er serviceminded og har vilje til at løse uforudsete opgaver, arbejder systematisk og kan holde orden, ser muligheder og udfordringer i opgaverne.
  • Har kendskab til og praktisk erfaring med Lean.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Genbehandling af flergangs operationsinstrumenter. Herunder vask og desinfektion, vedligehold af instrumenter, kontrol, pakning og sterilisering samt distribuering.
  • Pakning af Casecart og udlevering af sterile engangsartikler via lagerstyringssystem (Logia).
  • Dokumentation, synliggørelse og sporing af instrumenter ved hjælp af elektronisk sporbarhedssystem (T-DOC).
  • Identifikation og sporing af vask- og autoklaveprocesser.
  • Dokumentation og kontrol af alle procesforløb på maskiner i afsnittet.

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • Hvor vi arbejder iht. Standarder, med levering af sterile instrumenter og utensilier i høj kvalitet.
  • Vi er engagerede, fleksible, aktive og kvalificerede kolleger.
  • Vi har et målrettet og planlagt introduktionsprogram, med plads til individualitet.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Danske Regioner

Yderligere oplysninger, kun på hverdage mellem kl. 8.00-14.00:
Tine Bolding

Koordinator

Logistikservice

Sygehus Sønderjylland

799 70620

eller

Lis Mayntzhusen

Chef for Sterilcentralerne

Logistikservice

Sygehus Sønderjylland.

799 70610

Ansøgningsfrist: 23.09.2025

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 29. september 2025

Ansøgningen (med billede) modtages kun elektronisk - benyt nedenstående link til at søge stillingen.
Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mail adresse, du opgiver i forbindelse med ansøgning i det elektroniske system

Afdeling: Sterilcentraler

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2025


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 23 September 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 23 September 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!