Kom og bliv vores nye kollega
Region Syddanmark
Bliv en del af vores team – og gør en forskel for mennesker med affektive lidelser
Vil du være med til at skabe et trygt, meningsfuldt og udviklende behandlingsmiljø for mennesker med affektive lidelser?
Hos os arbejder vi med høj faglighed, nysgerrighed og omtanke – og vi tror på, at den bedste psykiatri skabes i fællesskab, hvor alle bidrager med deres perspektiv.
Vi har 2 ledige fast stilling på Affektivt Afsnit 02 i Vejle.
Vi søger
En kollega, som ønsker at arbejde dedikeret med psykiatriske patienter og udvikle sygeplejen i et tværfagligt team.
Du kan være social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske – vigtigst er, at du brænder for psykiatrien, for samarbejde og for at skabe mening i patienternes forløb.
Er det dig, så vil vi meget gerne høre fra dig!
Vi tilbyder
- Stillingen er på op til 37 timer om ugen med mulighed for 2-holdsskift samt weekendvagter.
- Ønsker du 3-holdsskift, kan dette aftales.
- Du får en grundig introduktion
- Du får en mentor følger dig tæt det første år.
- Er du nyuddannet, tilbyder vi 2 måneders introduktion.
- Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø med fokus på affektive lidelser, høj faglighed og tværfagligt samarbejde.
- Du bliver en del af et afsnit, hvor læring og refleksion er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer faglig sparring, supervision og løbende kompetenceudvikling, så du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
- En inkluderende og dynamisk personalegruppe, der prioriterer trivsel og samarbejde højt.
- En alsidig hverdag i et teamorienteret miljø, hvor du får meningsfulde opgaver og mulighed for at udvikle dine kompetencer.
- Et 1-årigt kompetenceudviklingsprogram, der sikrer dig en god start i psykiatrien.
- Mulighed for vejlederuddannelse og efteruddannelse.
- Løbende undervisning, kurser og supervision.
Dine primære opgaver
Som en del af vores tværfaglige team vil du bidrage til forskellige aspekter af patientplejen, blandt andet:
- Gennemføre miljøterapeutiske aktiviteter, der skaber et trygt og støttende miljø for vores patienter.
- Løse praktiske opgaver i samarbejde med kolleger.
- Afholde støttende samtaler og aktivt inddrage patienten i sin egen behandling.
- Udarbejde plejeplaner og dokumentere fagligt i EPJ.
- Indgå i tæt samarbejde med patienter og pårørende.
- Arbejde tværfagligt med kolleger fra flere faggrupper for at sikre en helhedsorienteret behandling af både psykiatriske, sociale og somatiske problemstillinger.
Vi lægger vægt på en kultur, hvor dialog og tillid er grundlaget for samarbejdet, og hvor alle faggrupper bidrager aktivt. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når forskellige perspektiver mødes med respekt og nysgerrighed.
Vi søger dig, der
- Er ansvarsbevidst og beslutningsdygtig.
- Har fleksible samarbejdsevner og trives i både mono- og tværfagligt samarbejde.
- Brænder for at udvikle sygeplejen og er klar til at implementere nye tiltag.
- Kan bevare overblikket i akutte og følelsesmæssigt udfordrende situationer.
- Involverer patienter og pårørende aktivt i alle aspekter af udredning og behandling.
- Møder patienter og kolleger med mod og omtanke – og bidrager til en kultur, hvor vi tør tage ansvar og vise omsorg.
Om Afsnit 02
Afsnit 02 er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle, hvor vi behandler patienter med alle psykiatriske diagnoser.
Vi modtager primært patienter med affektive lidelser, men du vil også møde patienter med psykose, misbrug eller gerontopsykiatriske problemstillinger.
Vi arbejder målrettet på at sikre mulighed for fysisk aktivitet, sansestimulering og inddragelse af naturen i behandlingen – fordi vi ved, at det styrker både trivsel og recovery.
Værdier i vores arbejdsmiljø
- Ingen må komme til skade – vi skaber et trygt og sikkert miljø, hvor både patienter og personale trives.
- Jeg er ansvarlig for mine nærmeste 3 meter – vi tager ejerskab for hinanden og vores omgivelser.
- Hvad jeg går forbi, accepterer jeg – vi siger fra og hjælper hinanden med at handle, når det er nødvendigt.
- Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab – vi løfter i flok og sikrer hinandens trivsel.
- Vi møder hinanden og patienterne med mod og omtanke – vi tør tage svære beslutninger, men altid med respekt for mennesket bag.
- Ansøgningsfrist: 20. november 2025
- Samtaler afholdes den 21., 24. eller 26. november
Kontakt
For yderligere oplysninger, kontakt:
Oversygeplejerske Louise Foldager
Mobil: 21 30 04 83
E-mail:
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Vejle
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Vejle
Ansøgningsfrist: 20-11-2025
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.