Pædagog/pædagogisk assistent søges til Fjordskolen Hedevangs SFO/klubtilbud

Roskilde Kommune



Fjordskolen Hedevang – eller til dagligt blot Hedevang – er Roskilde Kommunes specialskole til børn med særlige behov. Hedevang ligger placeret i Gundsømagle lidt nord for Roskilde, og er en af kommunens specialskoler.

Skolen har 0. - 10. klasse, 2 SFO/klub, en Juniorklub og en aftenklub. Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, og lærere har et tæt samarbejde.
Med eleven i centrum arbejdes der målrettet og specialpædagogisk med faglighed, sociale kompetencer og personlig udvikling. Skolen har gode forhold til aktiviteter både inde og ude, som kan understøtte og fremme elevernes læringsmuligheder.

Hedevang er målrettet elever, hvis primære udfordringer er autismespektrumforstyrrelser og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Flere af skolens elever er derudover udfordret af tilknytningsforstyrrelser/socio-emotionelle vanskeligheder, OCD, generelle og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder samt skolevægring.

Grundet elevtilgang søger vi en pædagog/pædagogisk assistent min. 33 timer pr. uge, gerne med erfaring inden for målgruppen og med aldersgruppen 5 – 12 år.
Arbejdet som pædagog på Hedevang består af mange vekslende opgaver i hele huset, i samarbejde med en stor gruppe stabile, engagerede og dygtige kolleger.

Vi lægger vægt på, at ansøgeren kan arbejde struktureret og har stor lyst til at lære – særligt i forhold til specialpædagogisk arbejde. Jobbet kræver tillige gode samarbejdsevner, da arbejdet foregår i og på tværs af teams.

Vi forventer, at ansøgeren har gode kommunikative kompetencer, da jobbet indebærer en høj grad af forældresamarbejde bl.a. i form af samtaler og skriftlig dokumentation fx elevbeskrivelser.

Vi ønsker en ansøgning og et CV, der afspejler hvordan ansøgerens kompetencer passer til den ledige stilling. Vi modtager meget gerne ansøgninger fra nyuddannede, der er fagligt nysgerrige og som har lyst til at lære. Vi tilbyder mentorordning til alle nyansatte.

Læs mere på https://hedevang.aula.dk/

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Paula Hansen 4631 4521 eller
Skoleleder Mads Magtengaard 4631 7335 eller

Ansøgningsfrist mandag d. 6.11.2025. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 11.11.2025

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet reference, samt børne – og straffeattest.
Læn efter gældende overenskomst.

Afdeling: Sognevej 50 4000 Roskilde

Lokation: Sognevej 50, Gundsømagle, 4000 Roskilde


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 06 November 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 06 November 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!