Dagvagt søges til en mindre enhed for beboere med demens.
Lejre Kommune
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Faglig stolthed, leve- og bo miljø, samarbejde mellem vagtlag og relations skabelse til mennesker med demens - er det nøgleord for dit arbejdsliv? - så hører vi gerne fra dig.
Om jobbet 
 Vi søger en uddannet social- og sundhedshjælper til vores bo enhed, hvor der er plads til 9 beboere. Her vil du blive en del af et tværfagligt medstyrende team med fokus på personcentreret omsorg og beboerens trivsel.
 Vi tilbyder en fagligt velfungerende medarbejdergruppe, der brænder for at give vores beboere et liv med fokus på livskvalitet og selvstændighed gennem en rehabiliterende tilgang. Vi har en arbejdsplads, der prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed, ærlighed og respekt. Dialogen er vores omdrejningspunkt i hverdagen.
 På Plejehjemmet Bøgebakken vil dit arbejdsområde rumme gode muligheder for afveksling. Du vil opleve, at alle dine kompetencer afhængig af din faglige profil kommer i spil, her arbejder vi både med det sundhedsfaglige og det socialpædagogiske arbejdsfelt. Udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen hvor opgaverne løses i fællesskab, og vi arbejder med kompetencekort, så du selv er en del af din kompetenceudvikling.
Om dig 
Faglige kvalifikationer:
- Vi lægger vægt på at du er faglig stærk, struktureret, og gerne med teoretisk og praktisk kendskab til den geriatriske målgruppe.
- At du har erfaring med tværfagligt samarbejde og teamsamarbejde.
- At du trives med at arbejde på tværs af enheder.
- Kendskab til at arbejde med beboeren gennem en socialpædagogisk tilgang herunder personcentreret omsorg, så beboeren kan leve et værdigt liv i trygge omgivelser. Så tilgangen til vores beboere afhænger af deres behov.
- Kan formidle viden og erfaringer videre til kollegaer.
- Rollemodel for kollegaer, ved at styrke fællesskabet omkring opgaver.
Personlige kvalifikationer:
- Engageret, omstillingsparat, humoristisk og fleksibel.
- Ansvarlig og initiativrig.
- Mødestabil.
- En positiv tilgang til livet og udfordringer generelt, samt har en anerkendende tilgang til beboere og kollegaer.
- Åben og ærlig i din kommunikation og brænder for vores målgruppe - så er det dig vi søger!
Om os 
 Bøgebakken er et lyst nyere plejehjem, beliggende i naturskønne omgivelser i Allerslev, Lejre Kommune - tæt på Lejre Station (10 min gang).
10 min i bil fra Roskilde, 27 min i bil fra Holbæk, 20 min i bil fra Høje-Taastrup.
Plejehjemmet består af syv mindre huse, hvor der bor mellem 9-12 skønne beboere i hvert hus. To af syv huse er skærmede enheder for beboere med en kompleks demenssygdom. Tre huse har 2-3 midlertidige pladser.
Plejehjemmet er bygget op om plejeprincipperne i Leve- og Bo konceptet, hvor beboernes hverdag er omdrejningspunktet med udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Medarbejdergrupperne er bygget op i medstyrende teams og der arbejdes ud fra en rehabiliterende tilgang. Personalet ser beboerne som ligeværdige og samarbejder med beboere og pårørende med omsorg, respekt og empati. Vi ser pårørende som vigtige samarbejdspartnere og ressourcer i forhold til vores arbejde med beboerne.
Vi har et nært tværfagligt samarbejde med fx. demenskoordinator, farmakonom, ernæringskonsulent, forflytningskoordinator og træningsterapeuter. Herudover har vi et stort og meget aktivt netværk af frivillige, der ønsker at være med til at gøre Bøgebakken et godt sted at leve og bo for vores beboere.
Bøgebakken prioriterer synlig ledelse. Ledelse og medarbejdere prioriterer sammen det gode arbejdsmiljø og den gode tone. Herudover lægger vi vægt på at tilrettelægge de rette kompetencer til den rette opgave. Den daglige ledelse varetages af et lederteam af én plejehjemsleder og tre teamledere.
Løn og ansættelse 
 Vi tilbyder ansættelse som primært dagvagt 32-37 timer ugentlig med weekendvagt hver 2. weekend. Stillingen er ledig pr. 1. november 2025.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne i "ny løn". Ved ansættelse kræves straffeattest.
Vi glæder os til og høre fra dig.
Yderligere oplysninger
 Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.
Arbejdssted vil være Bøgebakken 1, 4320 Lejre.
Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
				Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
				
			
Employer: Lejre Kommune
Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.
