Relationsstærke og praksisnære lærere til Louiseskolen

Haderslev Kommune



Louiseskolen søger to lærere til faste 37 timers stillinger til vores afdeling primært for børn med autisme.
Har du lærerfaglig baggrund og en passion for at skabe rammer for læring og trivsel?
Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads, hvor tværprofessionelt samarbejde, høj faglighed og udvikling er nøgleord?
Besidder du et roligt nervesystem og et mindset, hvor du tror på, at børn gør det bedste, de kan? Så er Louiseskolen måske stedet for dig.

Louiseskolen er Haderslev Kommunes Specialskole. Skolen har 4 afdelinger fordelt på 6 matrikler samt et fritidstilbud med SFO og Klub. Tilsammen har vi ca. 235 unikke børn og unge samt ca. 160engagerede ansatte fordelt på forskellige faggrupper som lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere, terapeuter og tale-/hørekonsulenter.

Vi søger to lærere til fuldtidsstillinger til vores afdeling for børn med autisme og eventuelle tillægsdiagnoser. Afdelingen er dedikeret til at skabe et trygt, struktureret og udviklende læringsmiljø, der er tilpasset de individuelle behov. Vi tilbyder både individuelt tilrettelagt undervisning og smågruppeforløb, der fokuserer på at udvikle sociale færdigheder, kommunikation og faglige kompetencer.

Afdelingen er præget af et forudsigeligt og støttende miljø, hvor børnene kan trives og udvikle sig i deres eget tempo.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Undervisning af elever med særlige behov i et tilpasset læringsmiljø.
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i tæt samarbejde med teamkolleger.
  • Arbejde tværprofessionelt og tæt sammen med andre faggrupper.
  • Skabe et trygt og støttende læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig både fagligt og socialt.
  • Dokumentation og opfølgning på elevers udvikling og trivsel.
  • Samarbejde med forældre og pårørende om den enkelte elevs skoleforløb.

Vi søger en lærer, der:

  • har en læreruddannelse og gerne erfaring med undervisning af børn med særlige behov.
  • kan se bag om børns adfærd og er tålmodig i vejen til målet.
  • kan arbejde med visualiseret struktureret pædagogik.
  • holder af at bruge en alternativ og praksisnær tilgang til læring.
  • brænder for det specialpædagogiske område og som har høje ambitioner for alle børn og unge.
  • kan arbejde målrettet med skolens værdier og børnesyn.
  • lægger vægt på at udvikle sig både fagligt og personligt.
  • har lyst til at være en del af et team, hvor der er plads til at udfordre og hjælpe hinanden i et professionelt læringsfælleskab.

Tiltrædelse senest 1. januar 2026.

Løn efter gældende aftaler.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i stillingen og skolen, opfordres du til at kontakte afdelingsleder Bente Peschardt på telefon 23 81 89 16.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 18. november 2025.
Samtaler afholdes tirsdag den 25. november 2025 - på Louisevej 8, 6100 Haderslev i administrationsbygningen.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Afdeling: LouiseskolenAnsøgningsfrist: 18 November 2025Placering: Louisevej 8, 6100, Haderslev, Denmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 18 November 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 18 November 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!