Brommeparken søger SSH til fast nattevagt
Filadelfia
Vi har fokus på hjernen – med hjertet i centrum
Brænder du for at gøre en forskel om natten, hvor nærvær, ro og overblik er afgørende?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Brommeparken søger pr. 1. marts 2026 – eller efter aftale, en social- og sundhedshjælper til en fast nattevagtsstilling på det voksenspecialiserede område. Stillingen er på 30 timer ugentligt. Du bliver en del af et fast nattevagtsteam på 8 kollegaer, hvor I altid er fire på vagt sammen, så der er mulighed for sparring, tryghed og samarbejde.
Om Brommeparken
Brommeparken er et socialt døgntilbud og en del af Filadelfias fire sociale tilbud, som deler fælles kerneopgave og fagligt fundament.
Vores kerneopgave:
“Det enkelte menneske oplever trivsel, livskvalitet og en meningsfuld hverdag – understøttet af et tværprofessionelt samarbejde.”
Vi er specialiseret i borgere med epilepsi samt medfødt eller erhvervet hjerneskade, og vi samarbejder tæt med Epilepsihospitalets højt specialiserede fagpersoner. Her er viden, udvikling og tværfaglighed en naturlig del af hverdagen.
Hvem er vi – og hvem møder du?
Brommeparken ligger i smukke, naturskønne omgivelser mellem Sorø og Dianalund. Vores beboere er mellem 18 og 65 år og har betydelige og varigt nedsatte funktionsevner, som kræver omfattende støtte i hverdagen.
Borgerne bor i egne lejligheder med adgang til fællesfaciliteter. De har behov for:
- Socialpædagogisk støtte
- Personlig pleje og omsorg
- Praktisk hjælp
- Støtte til sociale fællesskaber og daglige rutiner
Som SSH er du en vigtig del af borgernes tryghed og stabilitet – særligt om natten.
Dine opgaver som nattevagt (SSH)
Som nattevagt på Brommeparken vil dine opgaver bl.a. være at:
- Yde personlig pleje og omsorg med respekt og nærvær
- Skabe ro, struktur og tryghed gennem natten
- Observere borgernes trivsel og reagere relevant
- Samarbejde tæt med dine kollegaer på vagten
- Dokumentere relevante observationer
- Indgå i dialog og sparring med det øvrige personale
Du vil altid kunne trække på støtte og faglig sparring fra det faste team og ledelsen.
Hvem er du?
Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Arbejder roligt og bevarer overblikket i nattetimerne
- Er omsorgsfuld og relations skabende
- Kan arbejde selvstændigt, men også værdsætter samarbejde
- Har IT-kendskab og forstår vigtigheden af dokumentation
- Kommunikerer anerkendende – både mundtligt og skriftligt
- Tager ansvar for et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig
- Et grundigt og trygt introduktionsforløb
- Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og sidemandsoplæring
- Et stærkt tværfagligt fællesskab
- En arbejdsplads med fokus på både borgernes og medarbejdernes trivsel
- En synlig og anerkendende ledelse
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at komme forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe, er du meget velkommen til at kontakte:
Sundhedsfaglig teamleder Charlotte Guldberg – tlf. 41 88 38 35
Institutionsleder Nick Bagge Olsen – tlf. 41 88 38 37
Se stilling- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest.
Søg stillingen online via www.filadelfia.dk
Ansættelsesproces:
Ansøgningsfrist er fredag den 9. januar 2026.
Samtaler afholdes tirsdag den 13. januar 2026.
Ansøgningsfrist:
9. januar 2026
Ansættelse:
1. marts 2026
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Filadelfia
Filadelfia driver Danmarks eneste højt specialiserede hospital for patienter med epilepsi. Hospitalet har også specialiseret behandling af patienter med erhvervet hjerneskade. Filadelfia driver desuden specialiserede døgn- og dagtilbud på Sjælland og i Jylland på det sociale område. Filadelfia driver også landets eneste specialskole indenfor epilepsi for børn og unge.
We welcome unsolicited applications!
If this particular job is not exacly your match, then you can still apply unsolicited. Visit our pages to find out how.
