Ergoterapeut/fysioterapeut til hjemmeplejen Distrikt 1 - barselsvikariat

Fredericia Kommune



Hjemmeplejen distrikt 1 søger en ergoterapeut/fysioterapeut til et barselsvikariat med start d. 1. marts 2025, eller midt februar hvis muligt.

Brænder du lige som os for at rehabilitere borgeren i eget hjem, så borgeren længst muligt bevarer aktivitets- og funktionsniveau og mener du, at rehabilitering er en fælles indsats imellem borger, terapeut og plejekollegaer, så kig videre.
Vi er et bydistrikt, vi cykler rundt til vores borgere. Vi arbejder i 2 teams med mindre enheder, vi arbejder tværfagligt med borgeren i et helhedsperspektiv. Som ergoterapeut/fysioterapeut vil du skulle indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med dine teams bestående af blandt andet SSH, SSA, sygeplejersker, ernæringskonsulent og andre faggrupper, som er involveret i borgerens forløb. Du vil være i tæt samarbejde med anden terapeut i kollegadistriktet. Vi er bosiddende på samme matrikel og deler lokaler.

Vi søger lige præcis dig, som ser meningen i at arbejde med den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen og som trives med små fokusområder eller små projekter, hvor borgerens rehabilitering og udvikling er i spil.

Vi er i gang med at implementere den nye ældrelov, hvor der er brug for at vi tværfagligt i distriktet og tværfagligt i hjemmeplejen får den implementeret ud fra de mål og rammer, som vi i Fredericia Kommune er fælles om at sætte.

Vi søger dig, som trives i at være tovholder for det rehabiliterende samarbejde mellem borgerne, pårørende, tværfaglige kollegaer, så vi i fællesskab kan nå borgerens mål og ønsker.

I Fredericia Kommune arbejder vi ud fra visionen ”glæden ved den gode hverdag”. Med et overordnet fokus på at støtte ældre og andre med plejebehov i at leve så aktivt og uafhængigt et hverdagsliv som muligt.
Det betyder, at alle borgere, der modtager pleje og omsorg, får oprettet plan med meningsfulde mål for hverdagens aktiviteter og en tilhørende plan for, hvordan borgeren støttes til at opnå sine mål – vha. pleje med trænende fokus, evt. hjælpemidler, støtte fra pårørende, inddragelse af frivilligtilbud, osv.

Som ergoterapeut/fysioterapeut vil din kerneopgave være at medvirke til at understøtte og fortsat udvikle den rehabiliterende omsorgskultur og det tværfaglige samarbejde i forhold til såvel borgere som medarbejdere i et plejedistrikt.

Ergoterapeuten/fysioterapeutens kompetencer og rehabiliterende tilgang opleves som en afgørende del af den tværfaglige indsats, der skaber merværdi for både borgere og plejepersonale.

Hvilke opgaver skal du løse

  • Varetage opstartsbesøg hos alle nye borgere i Trænende Hjemmehjælp i samarbejde med sygeplejerske og borgerens kontaktperson
  • Sammen med plejepersonalet sikre den bedst mulige rehabilitering efter indlæggelser, funktionsfald osv.
  • I samarbejde med øvrigt personale sikre at vores dokumentation altid er opdateret
  • Medvirke til at skabe et respektfuldt samarbejde med borger og pårørende med anerkendelse af borgeren som ekspert i eget liv
  • Støtte kontaktpersonen i formidling og kommunikation af Trænende hjemmehjælp til borger og pårørende
  • Supervisere og vejlede borgere og medarbejdere i forhold til de mest almindelige hverdagshjælpemidler
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere i Fredericia Kommune
  • Facilitere den rehabiliterende tilgang til pleje- og omsorgsopgaver i hverdagen og på teammøder
  • Udføre eller deltage i ADL træning, deltage i relevante forflytningsopgaver, fokus på kompressionsbehandling og udviklende indsatser
  • Være med til at udvikle og igangsætte fokusområder og små projekter, som understøtter den rehabiliterende tilgang.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med rehabilitering i kommunalt regi (gerne med kendskab til hjemmeplejen) ellers giver vi dig den bedst mulige oplæring
  • har viden og erfaring i at arbejde med geriatriske borgere
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • har kendskab til den motiverende samtale
  • har interesse for pædagogik og læringsprocesser i forhold til borgere og medarbejdere
  • har tillidsvækkende samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til mennesker omkring dig
  • kan fokusere på muligheder i en omskiftelig hverdag
  • kan arbejde faciliterende, og få tingene til at ske igennem andre og hermed understøtte borgerens handlekompetence
  • kan arbejde selvstændigt og er opsøgende i forhold til egne opgaver, og arbejder bevidst med udviklingen af din funktion
  • kan være med til at planlægge og strukturere din arbejdsdag
  • er idérig og kreativ tænkende i forhold til at udvikle nye fokusområder indenfor rehabilitering.

Vi kan tilbyde dig

  • At blive en del af en organisation, der vægter den rehabiliterende tilgang på tværs af organisationen, som et afgørende redskab til kvalitet i velfærden
  • Et varierende, selvstændigt og udfordrende job med stor mulighed for at præge og udvikle din egen stilling
  • En arbejdsplads med farverige kollegaer og plads til humor
  • En kommune som er ved at implementere den nye ældrelov
  • God introduktion
  • Løbende supervision og intern sparring mellem øvrige terapeuter i hjemmeplejen.

Vil du vide mere om arbejdsopgaverne
Kontakt terapeut Christina Kofoed, 6192 7632
Eller distriktsleder Mette Madsen, 2212 7360, mail

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om et barselsvikariat på 32 timer/ugentligt.

Tiltrædelse 15. februar eller 1. marts 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 22. januar 2026. kl. 8.00 – 12.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
15. januar 2026.

Afdeling: City

Ansøgningsfrist: 15 January 2026

Placering: Øster Voldgade 18 G, stuen, 7000, Fredericia


Location

Geographic location

Full-time job
Part-time job
Temporary job
Application deadline 15 January 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 15 January 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!