Socialpædagog til vores team på Botilbuddet Rosenvænget
Tønder Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for borgere med handicap? Så har vi jobbet til dig.
Hos Botilbuddet Rosenvænget arbejder vi hver dag for at skabe trygge rammer, udviklingsmuligheder og livskvalitet for vores borgere. Nu søger vi en socialpædagog, der vil være med til at styrke vores faglige fællesskab.
Om stillingen
Vi søger en socialpædagog – gerne med erfaring fra handicapområdet – til en fast stilling. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, ergoterapeuter, omsorgsmedarbejdere, og husets sygeplejerske.
På botilbuddet kommer du til at arbejde med borgere, som enten har en erhvervet hjerneskade eller har et medfødt handicap. Borgerne har forskellige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, og du får en central rolle i at støtte dem gennem en anerkendende og relationsbaseret pædagogisk tilgang.
Dine opgaver
Som socialpædagog vil du blandt andet
- varetage en kontaktpædagogisk rolle for enkelte borgere
- støtte og motivere borgerne i daglige aktiviteter og sociale sammenhænge
- udføre personlige plejeopgaver med en pædagogisk og empatisk tilgang
- håndtere medicingivning og sikre høj kvalitet i dokumentationen via Nexus.
Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at borgerne er aktive deltagere i deres eget liv. Din opgave bliver at støtte dem i at nå deres mål og drømme.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der
- brænder for at arbejde med mennesker
- har erfaring med pædagogiske metoder og gerne handicapområdet
- kan dokumentere fagligt, arbejde skriftligt og bidrage til et stærkt fagligt miljø
- arbejder anerkendende og ser borgerne som medspillere i deres egen udvikling
Vi tilbyder
- løbende faglig udvikling gennem sparring, kurser og praksiserfaring
- et arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet, kreativitet og faglighed går hånd i hånd
- en god onboarding, så du får en tryg og vellykket start.
Arbejdstider
Stillingen indeholder både dag- og aftenvagter i tidsrummet kl. 7 – 23, og du skal forvente arbejde hver anden weekend. Stillingen er på 37 timer pr. uge, men hvis du ønsker færre timer end fuld tid, kan vi drøfte dette.
Er du interesseret?
Kan du se dig selv som en del af vores team? Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lena Kvistgaard-Persson på tlf. 20 21 58 45 eller teamleder Anne-Mette Kjær Petersen på tlf. 24 92 28 34.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale og vi holder løbende samtaler.
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på at vi indhenter straffeattest inden du bliver ansat.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Afdeling: Rosenvænget Botilbud
Ansøgningsfrist: 11 January 2026
Placering: Tøndevej 47, 6780 Skærbæk
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
