Genopslag – ergoterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til F-ACT-teamet, Lokalpsykiatri Brørup

Region Syddanmark

En af vore ergoterapeuter går på efterløn – derfor genopslår vi stillingen og søger nu en ny kollega til en fast fuldtidsstilling på 37 timer i F-ACT-teamet i Lokalpsykiatri Brørup. Her får du mulighed for at bidrage til både terapeutiske forløb og faglig dokumentation samtidig med, at du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab.

Er du ergoterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med interesse for psykiatrisk behandling? Brænder du for at arbejde med patienter med skizofreni og skizotypi, og ønsker du samtidig at støtte andre patientgrupper med komplekse behov? Så er du måske vores nye kollega i F-ACT-teamet i Lokalpsykiatri Brørup.

Hvem er vi?
Lokalpsykiatri Brørup dækker et optageområde på ca. 43.000 indbyggere.
Vi er 30 medarbejdere fordelt på to almene teams, et F-ACT-team samt et team for autismeudredning og oligofrenipsykiatri.
Vi er tværfagligt sammensat, og vi lægger vægt på både faglig tyngde, udvikling – og et godt grin i hverdagen.

Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet ergoterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring fra psykiatrien (fx sengepsykiatri, socialpsykiatri eller lokalpsykiatri)
  • Har kendskab til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Har interesse for terapeutiske og faglige opgaver i F-ACT-teamet
  • Kan bidrage til vurdering og dokumentation af patienters funktionsniveau (fx AMPS og sensoriske profiler – særligt relevant for ergoterapeuter)
  • Gerne har kendskab til EPJ og kan håndtere IT på brugerniveau

Vi tilbyder dig:

  • Varierede patientforløb – primært med patienter med skizofreni og skizotypi, men også andre patientgrupper med komplekse behov
  • Mulighed for at anvende kognitiv terapi, compassion-fokuseret terapi og andre relevante metoder
  • Faglig udvikling med supervision, mentorordning og ugentlig tværfaglig belysning af patientcases
  • Et teamfællesskab med høj faglighed, sparring og humor i hverdagen
  • En grundig introduktion og en tryg opstart i teamet

Vores fælles kodeks
Hos os er faglighed og kollegialitet tæt forbundet. Vi har udviklet et lokalt kodeks for godt medarbejderskab, som vi arbejder aktivt med i hverdagen. Det handler bl.a. om samarbejde, trivsel og respekt for hinandens fagligheder.

Når du starter hos os, bliver du introduceret til kodekset – fordi vi tror på, at det er fundamentet for både patientbehandling og arbejdsglæde.

Ansættelsesvilkår
Fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. marts 2026 (eller efter aftale).
Arbejdstider: Mandag–onsdag kl. 8–15, torsdag kl. 8–18, fredag kl. 8–14.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Kørekort til bil er påkrævet.

Interesseret i stillingen?
Send din ansøgning og CV til os og bliv en del af F-ACT-teamet i Lokalpsykiatrien i Brørup.

Er du nysgerrig på stillingen, men usikker på, om du matcher profilen?
Så vil vi meget gerne opfordre dig til at søge – eller tage en uforpligtende snak med os.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt mandag den 19. januar 2026
Vil du vide mere?
Kontakt funktionsleder/oversygeplejerske Lars Rønne eller stedfortræder Anni Caspersen via sekretariatet på 99 44 69 00

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut, Sygeplejerske, Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Brørup

Ansøgningsfrist: 12-01-2026

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 12. januar 2026


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 12 January 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 12 January 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!