Centerleder til Marielund

Kolding Kommune



Vil du stå i spidsen for et socialpsykiatrisk døgncenter, hvor faglighed, nærvær og respekt er i centrum?
På Marielund arbejder vi med borgere med sindslidelse, der har brug for støtte i kortere eller længere perioder. Som centerleder får du ansvaret for at videreudvikle et stærkt fagligt miljø, sikre kvalitet i tilbuddet og sætte retning for et kompetent lederteam.

Om centeret
Døgncenter for Socialpsykiatri, Marielund, er et botilbud med plads til 35 voksne borgere, som lever med psykisk sygdom og har brug for støtte i kortere eller længere perioder. Vi arbejder efter servicelovens §107 og §108 og tilbyder desuden vurderingsophold, akutophold og drift af kommunens socialpsykiatriske akuttelefon. Marielund tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer, drømme og ønsker, og med kommunens tilgang, Borgerens Centrum, som ledestjerne, arbejder vi på at udvikle selvstændighed og bedre selvforståelse blandt alle vores beboere.

Personalet består af social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, ergoterapeuter, musikterapeuter, sygeplejersker, ernæringsassistenter, sekretærer, administrativt personale og servicemedarbejdere. Sammen tilrettelægger vi individuelle planer med fokus på meningsfulde og helhedsorienterede forløb.

Døgncenter for Socialpsykiatri, Marielund, er ét af otte fagcentre på Kolding Kommunes social- og handicapområde. Fagcentrene er organiseret omkring hver deres fælles kerneopgave og opgavefællesskab. Centrene samarbejder ofte for at skabe sammenhængende forløb, så borgerne oplever én samlet indsats – uanset hvor i kommunen de møder os.

Vi prioriterer, at vores centerledere hyppigt mødes, deler indsigter og sparrer på tværs. Du vil derfor blive en del af et ledelsesfagligt fællesskab med syv andre centerledere, hvor I sammen med social- og handicapchefen sætter den strategiske retning for Kolding Kommunes social- og handicapområde. Du får direkte reference til social- og handicapchefen, sparring i din ledelsesfaglighed og gode muligheder for at udvikle dig som leder.

Som leder i vores organisation vil du opleve, at der er en stor tillid til dig og din ledelse. Arbejdsmiljø bliver vægtet højt, og vi har fokus på det bæredygtige arbejdsliv – også hvad angår vores ledere.

Din rolle som centerleder
Som centerleder får du det overordnede ansvar for drift, kvalitet og udvikling på Marielund. Du skal skabe tydelige rammer, sikre sparring og støtte til afdelingsledere og fremme en kultur med fokus på samarbejde, faglig udvikling og trivsel. Herudover skal du være garant for, at centret leverer trygge og meningsfulde forløb til beboerne, at medarbejdernes faglighed og trivsel understøttes, og at der hele tiden arbejdes tæt sammen med pårørende, samarbejdspartnere og centerets brugerråd.

Vi forventer, at du i opstartsperioden kommer til at beskæftige dig særligt med:

  • Den fortsatte styrkelse af den tværfaglige indsats og fælles kerneopgave.
  • Afklaring og etablering af nye fysiske rammer, der kan rumme borgernes forskellige støttebehov og sikre, at borgere kan bevæge sig gnidningsfrit op og ned ad indsatstrappen efter behov.
  • Den fortsatte udvikling af netværks- og pårørendesamarbejdet.
  • Udvikling af et nyt forløbsprogram for børn, unge og voksne med psykoselidelser.
  • Evaluering og udvikling af prøvehandlinger med fokus på borgernes mulighed for deltagelse i aktiviteter og beskæftigelse.
  • Den fortsatte udvikling af en organisatorisk matrixstruktur, der fremmer vidensdeling og fokus på sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af afdelingerne

Borgerens Centrum og Selvværd og Sammenhæng
Hele Kolding Kommune arbejder ud fra tilgangen, Borgerens Centrum, hvor borgerens mål, håb og drømme er udgangspunktet for indsatsen. I dit arbejde vil du lære mere om ’Selvværd og Sammenhæng’, som Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen konkretisering af den fælles kommunale tilgang. Du kan læse mere om Selvværd og Sammenhæng her

Denne tænkning er også styrende i Kolding Kommunes ledelsesgrundlag, Sammen om ledelse, som du kan læse om i vedhæftet bilag.

Vores ønskeliste til dig
Vi leder først og fremmest efter en centerleder, der brænder for at udvikle socialpsykiatrien og skabe de bedst mulige rammer for både beboere, pårørende og medarbejdere. Herudover håber vi, at du kan sætte flueben ud for flere af nedenstående kompetencer.

  • Relevant socialfaglig uddannelse, fx socialpædagog, sygeplejerske eller lignende.
  • Erfaring med ledelse af ledere og/eller større personalegrupper.
  • Kendskab til det specialiserede socialområde – særligt socialpsykiatrien.
  • Indsigt i servicelovens bestemmelser, især §§107 og 108.
  • Erfaring med organisationsudvikling.
  • Kendskab til recoveryorienteret rehabilitering og socialpædagogiske metoder.
  • Erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, fx med civilsamfund, region eller andre kommunale aktører.
  • Økonomisk indsigt og erfaring med budget- og ressourcestyring.
  • Evne til at omsætte strategiske mål til praksis og skabe sammenhæng mellem drift og udvikling.
  • Kendskab til den systemiske tilgang eller anden anerkendt ledelses- og samarbejdsform.
  • Gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt.
  • Erfaring med at skabe og fastholde trivsel og et godt arbejdsmiljø.
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Som menneske leder vi efter en centerleder, som møder folk i øjenhøjde, er oprigtigt nysgerrig og interesseret og ikke mindst tydelig i sin ledelse. Vores arbejdsværdier er tillid, ordentlighed og åbenhed, og som centerleder skal du i ord og handling være rollemodel for disse værdier.

Du skal også have lyst til at indgå i en stærk ledelseskæde med andre ledere og chefer samt direktøren i arbejdet med at styrke Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kultur og måde at arbejde på. Samtidig skal du turde lede med borgerperspektivet og vores fælles tilgang Selvværd og Sammenhæng som kompas.

Hvad kan du forvente af os
Som centerleder bliver du en del af et velfungerende center med engagerede medarbejdere og stærke samarbejdsrelationer. Du får mulighed for at præge udviklingen af indsatser, der gør en reel forskel for borgere i Kolding – og for at sætte retning for, hvordan kommunen arbejder med psykiske lidelser og recovery.

Du bliver samtidig en del af et tæt ledelsesfællesskab med de øvrige centerledere på social- og handicapområdet, hvor der er fokus på sparring, udvikling og fælles retning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er en fast centerlederstilling på 37 timer.

Flere oplysninger
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte:

Social- og handicapchef Simone de Lemos, på tlf. 21 22 44 03 eller konstitueret centerleder for Marielund, Anne-Mette Autzen, på tlf. 27 74 14 11

Send din ansøgning via knappen ”ansøg”
Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest søndag d. 11. januar 2026. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vi afholder 1. samtale torsdag d. 15. januar og 2. samtale mandag d. 26. januar. Til 2. samtale vil der indgå en case.

Mellem de to samtaler gennemfører vi en personprofilanalyse, som du får en personlig tilbagemelding på fra vores HR-afdeling. Vi trækker referencer forud for 2. samtale.

Vi forventer, at du som vores nye centerleder tiltræder d. 1. marts 2026.

Forud for ansættelsen indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest.

Du kan læse mere omkring Kolding Kommunes ledelsesgrundlag via nedenstående links:

Kolding Kommunes ledelsesgrundlag

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. januar 2026

Afdeling: Sygehusvej 10 6000 Kolding


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 11 January 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 11 January 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!