Vikar Region Midt søger administrativ medarbejder (kontor) med økonomiopgaver
Region Midtjylland
I Vikar Region Midt (VRM) formidler vi sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger samt medicin- og sygeplejestuderende til de somatiske og psykiatriske hospitaler samt til de specialiserede bosteder i Region Midtjylland. Vi har cirka 1300 vikarer tilknyttet, hvoraf en del lever af at være vikar. VRM er en dynamisk og serviceminded arbejdsplads med et tæt samarbejde på tværs af faggrupper og opgaveløsning.
Vi søger fra 1. marts 2026 eller efter aftale en assistent med erfaring i økonomi. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er fordelt på hverdage i tidsrummet 8:00 – 16:00.
I staben er der fokus på, at man kan løse hinandens opgaver i forbindelse med ferie og andet fravær.
Du vil primært komme til at arbejde med følgende opgaver
- Bogføring og kontrol af fakturaer fra eksterne bureauer
- Kontakt til eksterne bureauer
- Kurser for vikarer (Plan2lean administrator)
- Oprettelse af medicinstuderende og holdadministration
- Deltagelse i bookingopgaven.
Derudover kommer du også til at arbejde med
- Sekretæropgaver, f.eks. referentopgaver
- Hjemmeside
- E-Dok
- Øvrige ad hoc kontoropgaver
- Indberetning af løn for vikarer (backup-funktion) i samarbejde med specialist, som varetager HR funktionen (forudgående grundig oplæring ved behov).
Vores forventninger til dig er, at
- du er uddannet assistent (kontor) og har økonomierfaring
- du er rutineret bruger af Excel
- du har erfaring med økonomisystemet ØS Indsigt eller lignende
- du er detaljeorienteret og arbejder systematisk
- du er ansvarsbevidst
- du er serviceminded og god til at samarbejde
- du har gode kommunikative kompetencer og er en god formidler.
- du har kendskab til sundhedsvæsenet og/eller socialområdet.
Vi tilbyder
- en grundig oplæring
- selvstændige arbejdsopgaver
- engagerede og udviklingsorienterede kollegaer
- et godt arbejdsmiljø med masser af grin
- en enhed, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke
- en uforudsigelig og spændende hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. De første tre måneder af ansættelsen er prøvetid.
Om os
VRM’s kontor består af
- en vikarbureauchef
- tre medarbejdere i stabsfunktioner
- seks funktionsledere
- ti administrative bookingmedarbejdere.
Læs mere om os på her.
Du kan se funktionsbeskrivelsen for stillingen ved at følge dette link Stillingsbeskrivelse Stab i Vikar Region Midt
Vil du vide mere?
Kontakt gerne vikarbureauchef Dagny Kloster
📞 61307064
✉️
Ansøgningsfristen er torsdag den 15. januar 2026. Samtaler finder sted i uge 4 og 5, 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Vikar Region Midt - VRM
Ansøgningsfrist: 15 January 2026
Placering: Olof Palmes Allé, 13, 8200, Aarhus
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.
