Plejecenterleder til specialplejecenteret Solgården
Silkeborg Kommune
Har du mod, lyst og de rette kompetencer til at varetage ledelsen på et af kommunens to specialplejecentre? Så er det måske dig vi mangler.
Vi søger pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter en plejecenterleder til Solgården. Plejecenterlederen skal med en empatisk og relationel ledelsesstil formå at sætte kursen, lede og inspirere vores dygtige medarbejdere.
Om Solgården
Solgården er et plejecenter for borgere med et aktivt misbrug. Borgerne har brug for støtte, struktur og en sundhedsfaglig indsats hen over døgnet. Vi arbejder rehabiliterende og har fokus på den sundhedsfaglige såvel som den pædagogiske indsats.
Solgården har 21 boliger og en midlertidig plads, hvor fokus er at gøre borgere så gode, at de kan komme hjem igen. På Solgården er der en kompetent og engageret medarbejdergruppe. Vi arbejder målrettet med personcentreret omsorg og ” Det gode hverdagsliv” med balance mellem sundhed og pædagogik omsorg og pleje, ud fra den enkeltes borgers behov.
Om os
I Silkeborg kommune er der 18 plejecentre. Vi er 17 plejecenterledere, seks assisterende ledere, to udviklingskonsulenter samt en sektionsledelse, som består af en sektionsleder og tre områdeledere.
Du vil blive en del af område 2, som består af en områdeleder, fire plejecenterledere og to assisterende ledere. Område 2 består af følgende plejecentre:
- Marienlund
- Malmhøj
- Solgården
- Sejs
Vi vægter samarbejde på tværs højt, og vi er optaget af, at vi sammen får skabt et stærkt ledelsesfællesskab, der understøtter sammenhængskraften på tværs af plejecentrene. Vi har et fælles fokus på, at medarbejderne trives i hverdagen med at løse vores fælles og meningsfulde kerneopgave, som lyder ”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv.”
Vi leder efter en plejecenterleder med:
- En sundhedsfaglig uddannelse
- Erfaring med formel eller uformel ledelse
- En interesse i at bedrive faglig ledelse
- En empatisk og tillidsbasseret ledelsesstil, der vægter nærvær, anerkendelse, psykologisk tryghed, trivsel og det gode arbejdsmiljø som fundamentet for en god arbejdsplads.
- Stærke samarbejds- og kommunikative kompetencer
- Indsigt og erfaring med ressource- og økonomistyring
- Evne til at implementere strategier og politiske visioner og mål til handlinger og konkrete indsatser i driften
Vi tilbyder:
- En dygtig og kompetent medarbejdergruppe.
- Ledelsesunderstøttelse fra vores lokale konsulenter i sektionen og konsulenter i sekretariatet i forhold til kvalitetsudvikling, dataunderstøttet ledelse, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling af medarbejdere, økonomi, HR m.v.
- Tæt samarbejde med de tre øvrige plejecenterledere i område 2.
- Et udfordrende, selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for udvikling i en organisation med en visionær ledelsespolitik.
- Internt lederforløb i Silkeborg Kommune for alle nye ledere med mindre end to års ledererfaring.
- En arbejdsplads der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt.
- Et arbejde, hvor vi er ambitiøse og arbejder målrettet med faglig ledelse og personcentreret omsorg.
Ledergruppen i Sundhed og omsorg i Silkeborg Kommune har en fælles ambition om at styrke ledelsen på tværs af organisationen, så vi udnytter de muligheder og løsninger, der ligger i at samarbejde.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte områdeleder på Helle Dencker Sørensen på tlf. 2228 8366 eller mail .
Ansøgningsfrist torsdag den 15. januar 2026
Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag den 20. januar 2026, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde onsdag den 28. januar 2026. Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Afdeling: Solgården
Ansøgningsfrist: 15 January 2026
Placering: Solgården 1, 8620, Kjellerup, Denmark
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
