Vikærgården søger Fysioterapeut
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vikærgården har plads til 63 borgere fordelt på 3 afdelinger samt 16 pladser på Rehabiliteringshøjskolen. Vi er over 200 ansatte på matriklen med mange funktioner. Foruden de 79 korttidspladser med både et udredende og rehabiliterende sigte, har vi også Aarhus Kommunes akutpladser, som kommunens Akutteam råder over.
Vi modtager primært borgere fra sygehuset med komplekse problemstillinger i udrednings- og rehabiliteringsforløb. Det er både yngre og ældre borgere med en bred vifte af udfordringer; medicinske, kirurgiske og neurologiske problemstillinger samt problemstillinger i forhold til misbrug mm. Vi arbejder målrettet på at hjælpe den enkelte borger i forhold til dennes udfordringer.
Hos os er du derfor garanteret faglig udfordring og fokus på tværfagligt samarbejde. Dine kolleger vil være sygeplejersker, sosu-assistenter, diætister, fysio- og ergoterapeuter samt servicemedarbejdere.
Der er lørdagsvagter hver 6. uge samt enkelte helligdage og senvagt til kl. 17 en gang ugentlig.
Opgaver som fysioterapeut på Vikærgården er bl.a.:
- Genoptræning efter §140 i Sundhedsloven, §86 i Serviceloven eller ældreloven med afsæt i en rehabiliterende tilgang herunder stort fokus på borgers mål og tværfagligt samarbejde
- Udlevering og tilpasning af hjælpemidler
- Forløbsansvarlig for borgers forløb jv. Forløbsmodellen, som har til formål at sikre borgers forløb og gode overgange
Monofagligt vil du komme til at indgå i et team af 4 fysioterapeuter på udredningsafdelingerne, 3 fysioterapeuter på rehabiliteringsafdelingen.
Du vil indgå i det terapeutfaglige team på tværs af vores afdelinger med gode muligheder for sparring i dagligdagen.
Kandidatens profil:
- Det vil være en fordel, hvis du har kompetencer indenfor geriatri og evt. psykiatri
- Har stor lyst til og gerne erfaring med at arbejde i tværfaglige teams
- Har stærke kompetencer indenfor kommunikation og samarbejde
- Har en positiv og konstruktiv tilgang til dialog med borger, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere
- Du arbejder struktureret, er hurtig til at tilegne dig ny viden og er god til at afslutte dine opgaver
- Du er fleksibel, kan prioritere og bevare overblikket i pressede situationer og kan lide at arbejde med højt flow
- Du er god til at dokumentere (vi bruger CURA)
Derfor skal du vælge os:
- Vi arbejder i tværfaglige teams omkring borgerne og teamet er kendetegnet ved et højt fagligt vidensniveau, hvor monofagligheden udfordres i en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats gennem hele døgnet.
- Et spændende og udfordrende arbejde med mange faglige udfordringer indenfor et bredt felt af diagnoser
- Engagerede og dygtige kollegaer hvor humor og glæde er værdsat i hverdagen
- En arbejdsplads med plads til nytænkning og kreativitet
- Gode muligheder for faglig sparring
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. marts 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karen Kinch Hansen på telefon +4551576730.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 18.01.2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26.01.2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Udredningsafdeling 2 Plejeteam
Ansøgningsfrist: 18 January 2026
Placering: Hvidkildevej 1-7, 8240, Risskov, Denmark
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
