Er du social- og sundhedsassistent og vil bruge din faglighed dér, hvor mennesker faktisk bor og lever?
Aarhus Kommune
Om jobbet:
På Plejehjemmet Thitshus i Generationernes Hus søger vi to social- og sundhedsassistenter til afdeling Bølgen. Vi søger assistenter, som ønsker et arbejde, hvor man er tæt på beboerne, og hvor faglighed, relationer og ansvar hænger tæt sammen i hverdagen.
I afdeling Bølgen arbejder du helt tæt på beboerne og deres hverdag. Du følger borgerne over tid og får et indgående kendskab til deres behov, ressourcer og livssituation. Som social- og sundhedsassistent har du ansvar for at planlægge og udføre pleje, omsorg og praktisk hjælp samt for at reagere fagligt på ændringer i beboernes tilstand. Din faglighed udøves ikke på afstand, men i det daglige møde med beboeren og i den konkrete pleje.
Du indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, ledelse og øvrige samarbejdspartnere. Som social- og sundhedsassistent har du en vigtig rolle i at omsætte faglig viden til fælles praksis tæt på beboerne. Du får mulighed for at lære fra dig, bidrage til kompetenceudvikling i personalegruppen og være med til at sikre kvalitet og kontinuitet i hverdagen.
Rammerne for arbejdet er Generationernes Hus, der er et hus, der adskiller sig markant fra det traditionelle plejehjem. Her lever og færdes børn, unge, voksne og ældre side om side, og hverdagen er præget af liv, aktivitet og møder på tværs af generationer. Omkring 500 mennesker har deres daglige gang i huset, som også åbner sig mod lokalområdet med café, sundhedstilbud og kulturaktiviteter.
Det betyder, at hverdagen i afdeling Bølgen rummer mere end pleje og praktiske opgaver. For os er det ikke pynt, men en ramme, der skaber mening i arbejdet og giver beboerne mulighed for fortsat at være en del af et levende fællesskab. Som social- og sundhedsassistent stiller det krav til faglighed, overblik og relationskompetencer – men giver også et arbejdsliv, hvor pleje og liv hænger tæt sammen.
Vi gør opmærksom på, at stillingerne ligger inden for det døgndækkede område, og at arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med ledelsen med udgangspunkt i afdelingens behov. Weekendvagter er fortrinsvis hver 3. weekend.
Kandidatens profil:
Vi lægger vægt på, at du:
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- trives i en rolle med tæt kontakt til beboerne og deres hverdag
- tager fagligt ansvar og anvender dine kompetencer aktivt i praksis
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
- har lyst til at lære fra dig og bidrage til faglig udvikling i personalegruppen
- kommunikerer professionelt og respektfuldt med beboere, pårørende og kolleger
- Kendskab til Cura er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig:
- en social- og sundhedsassistentrolle med tæt kontakt til beboerne og mulighed for at følge deres forløb over tid
- et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor din faglighed har betydning i hverdagen
- mulighed for at lære fra dig og bidrage aktivt til kvaliteten i plejen
- rum til faglig refleksion, sparring og udvikling
- moderne og indbydende rammer i Generationernes Hus
Generationernes Hus er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt med fælles faciliteter som træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted og sanserum, som bidrager til en hverdag med liv, aktivitet og fællesskab – også for beboerne på plejehjemmet.
Der er gode transportmuligheder i form af gratis indendørs cykelparkering, mulighed for personaleparkering via bruttolønsordning, letbanen stopper tæt på og bus 23 og 3A kører til Ø flere gange i timen.
Du kan læse mere om Generationernes Hus her: https://generationerneshus.aarhus.dk/ og (www.aarhus.dk/kaerligkommune)
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Forstander Camilla Skov Andersen på telefon 23323134 eller mail
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning, CV og uddannelsespapirer skal vedhæftes for at komme i betragtning til stillingen.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Generationernes Hus 3
Ansøgningsfrist: 15 February 2026
Placering: Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000, Aarhus C, Denmark
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
