Københavns Kommune

Fast aftenvagt med socialfaglig eller sundhedsfaglig profil til botilbud Rønnebo i København

Københavns Kommune

Har du en passion for at gøre en forskel i menneskers liv? Vil du være en vigtig medspiller i udviklingen af en inkluderende og støttende atmosfære?

Så er dette din chance for at bidrage til vores dedikerede team af 35 kolleger, som hver dag arbejder med høj faglighed for en positiv nutid og fremtid for mennesker med psykiatriske udfordringer.

Vi har god erfaring med to faste aftenvagtstillinger, hvoraf den ene allerede er besat af en erfaren kollega. Vi søger derfor en kollega til den anden faste aftenvagtstilling for at sikre kontinuitet og tryghed for borgerne. En aftenvagt dækkes ud over den faste aftenvagt af 4-5 kontaktpersoner.

Vi er stolte af at repræsentere et botilbud for 64 voksne med sindslidelser og forskellige livsudfordringer

Som aftenvagt spiller du en central rolle i at støtte vores beboere i at opnå værdige og meningsfulde liv. Alle beboerne er udfordret af psykisk sygdom, hvoraf nogle beboere tillige har somatiske sygdomme eller fysiske funktionsnedsættelser, og andre står over for udfordringer med misbrug, som vi håndterer i tæt samarbejde med eksterne specialister.

Vores mål er ambitiøse

  • at støtte borgere med psykisk sygdom i at tage ansvaret for eget liv tilbage, lære at håndtere deres psykiatriske udfordringer, så de på sigt kan flytte i mere selvstændig bolig
  • at støtte borgere, som ud over deres psykiatriske sygdom også har somatiske sygdomme/fysiske funktionsnedsættelser eller en høj alder, i at tage så stort ansvar for eget liv som muligt og motiveres til at leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet på botilbuddet

Dine primære opgaver inkluderer at

  • hjælpe borgerne med at opretholde eller genvinde et værdigt liv
  • udføre praktisk hjælp til personlig hygiejne, rengøring i bolig, medicinhåndtering m.m.
  • skabe et trygt og støttende miljø for beboerne
  • hjælpe beboere med somatiske sygdomme/fysiske funktionsnedsættelser i at leve så selvstændigt som muligt
  • anvende dokumenterede metoder som Low Arousal, motiverende samtale og NADA-terapi efter introduktion/oplæring

Vi tilbyder

  • en dynamisk ”arbejds-aften” med varierede opgaver og ansvar
  • et team af dygtige kolleger med forskellige faglige baggrunde
  • faglig udvikling og kompetencevurdering ved opstart
  • ekstern supervision for refleksion og personlig/team vækst

Vigtige kvalifikationer

For at trives i og lykkes med denne rolle har du

  • en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse
  • relevant erfaring og modenhed, da dette ikke er et begynderjob
  • evnen til at håndtere komplekse situationer i et døgndækket botilbud
  • en positiv og anerkendende tilgang til beboere og kolleger
  • engagement i at støtte individuel udvikling og/eller at bevare borgerens livskvalitet – både psykisk og somatisk

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat senest den 1. marts 2026. Arbejdstiden er på fuld tid med vagter fordelt således: Lige uger: arbejder mandag, tirsdag, fredag, lørdag, søndag. Ugelige uger: arbejder mandag, tirsdag og torsdag.

Der vil være få undtagelser ifm. kurser og personalemøder. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber at dit arbejdsliv- og fritidsliv hænger sammen.

Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål til stillingerne, skal du ikke tøve med at ringe til afdelingsleder Stina Tabita Hansen på 5184 2430 eller afdelingsleder Karin Landin på 2059 9853.

Du kan læse om Rønnebo på Københavns Kommunes hjemmeside.

Læs mere om Center For Længerevarende Boformer, som Rønnebo er del af.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og dokumentation for gennemført uddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 14. januar 2026

Vi afholder 1. samtaler løbende og 2. samtalen vil blive afholdt i slutningen af uge 3.


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 14 January 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 14 January 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!