Social og Sundhedshjælper til dagvagt
Forenede Care A/S
Langagergård, Langagergård
Langagergård Plejecenter, Forenede Care, søger en faglig dygtigt, omsorgsfuld og ansvarlig Social og Sundhedshjælper til dagvagt
Vi søger en smilende og omsorgsfuld kollega til dagvagt på 35 timer med weekendvagt hver 3.uge, mødetid mellem kl 7-15
Roemarken er en afdeling med 11 boliger med plads til 12 beboere da den ene bolig er til et ægtepar. I boligerne bor der de skønneste beboere med fysiske og psykiske udfordringer samt forskellige personligheder, der alle har behov for den bedste individuelle pleje og omsorg
Tilgangen til de enkelte beboere vil altid være med dem i centrum. Vi tror på at vores fornemste opgave er at støtte hver enkelt beboer i at få en tryg og god hverdag med deres ønske om livskvalitet i centrum. Vi har derfor fokus på beboernes behov og trivsel samt et godt arbejdsmiljø
for personalet.
Vi tilstræber en høj faglighed, vi har nærledelse og et rigtigt godt samarbejde. Vores fokus ligger i at spille hinanden gode, reflekterer sammen og sørger for at der en god stemning og humor imellem os.
En typisk dagvagt på Roemarken:
- Vagten starter enten kl. 07 eller 08.
- Er du den der møder kl. 07, laver du morgenmad og kaffe, og der læses i vores dokumentations system Nexus. Nogle af beboeren er ret morgenfriske, så de første beboere tilbydes her hjælp til at komme op.
- Kl. 08 møder resten af dine kollegaer til dagvagten. Så aftales dagens opgaver og vi får en fælles rapport fra det seneste døgn.
- Mellem kl. 08-10 hjælpes beboerne op og der tages højde for aftaler, ønsker og dagens aktiviteter. Der serveres morgenmad mellem 7.30-10.30.
- Kl 10.30 er der aktiviteter for de beboere som har lyst og mens beboerne er beskæftiget, afholdes der tavlemøde jvf ISH og triagering.
- Langagergård plejecenter er et leve og bo miljø. Det betyder at vi som plejepersonale hjælper og støtter beboerne i det som de har svært ved. Vi hjælper blandt andet til med rengøring som så vidt muligt udføres sammen med beboeren og hjælper med tøjvask.
Alle hjælper til at afdelingen fremstår pæn, ren, hyggelig og hjemlig for beboerne. - Kl. 11.30 hentes der frokost i køkkenet. I hverdagene får beboerne varm mad til frokost, som hentes i køkkenet. I weekenden får de smørrebrød til frokost. Dette hjælper vi som plejepersonale med at smøre og anrette så det ser lækkert ud
- Vi spiser frokost mellem 11.30-12.30 og vil rigtigt gerne have at alle bliver lidt længere. Så er du god til historier, så er det her de skal fortælles.
- Efter maden hjælpes vi alle med at tage opvasken samt evt. rengøring af spisearealet.
- Efterfølgende vil nogle af beboerne tage en middagslur og andre vil gerne hygge med spil, snak, film, mm.
- Alle på afdelingen er ansvarlige for at der dokumenteres efter gældende lovgivning.
- Kl. 14 er der kaffe og kage/frugt.
- Kl. 15 slutter dagvagten og der gives kort rapport til aftenvagterne.
- Arbejdet på Roemarken adskiller sig nok ikke så meget fra andre plejeafdelinger men her får du de skønneste beboere og en kollegagruppe der alle har en mission om at gøre hver dag til den bedste dag for beboerne
Vi tilbyder dig:
- En afdeling med 12 skønne beboere
- En privat virksomhed - Forenede Care, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi omsætter lynhurtigt, hvis du har en god idé.
- Et skønt arbejdsmiljø, med de skønneste kollegaer og beboere. Dine kollegaer har en høj faglighed og der er altid en god tone i afdelingen. Afdelingen bærer præg af, at man samarbejder og har det godt sammen
- Du bliver kontaktperson for 3-4 beboere, men vi sætter en ære i at afdelingen er vores alles ansvar.
- Nærledelse. Vi har vores egen teamleder som også er med i plejen og i de praktiske gøremål. Det giver tryghed på afdelingen.
- God introduktion og undervisning, der hvor du er usikker.
- Lækker mad, vi har eget køkken med super kokke. Du kan tilmelde dig madordning
- Du har mulighed for at købe mad med hjem til familien, for 30kr pr næse
- Rejser med beboerne årligt i Danmark eller sydens sol og varme
- Mulighed for at leje billige feriehuse, også i udlandet.
- Vi ligger lige op ad Karlslunde station og tæt ved motorvej.
Vores forventninger til dig
- Du er mødestabil og møder ind glad og positiv.
- Du trives med at tage del af et ansvar på afdelingen.
- Du sætter en stor ære i at udføre en god og værdig pleje for beboerne.
- Du ønsker at være med til at skabe en tryg og rar hverdag fyldt med livskvalitet for den enkelte beboer og deres pårørende
- Du kender dine kompetencer og er tryg i din rolle som Social og Sundhedshjælper.
- Du ønsker at tage del i et godt kollegaskab på afdelingen, og stå for små aktiviteter på vores afdeling, der er ingen store krav,
- Du bliver ikke skræmt af at skulle gøre rent eller stå for anretningen og serveringen af maden.
- Du siger til, når du er usikker.
Du vil blive ansat på overenskomst med FOA og DI.
Ved ansættelse skal du fremvise straffeattest, og vi indhenter referencer efter aftale med dig
Nysgerrig? Du skal være velkommen til at ringe til vores teamleder Dorte Søgaard for at høre mere om os og vores afdeling. Vi glæder os til at høre fra dig.
Dorte træffes på mobil 30 67 06 97 eller mail
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Forenede Care A/S
Forenede Care er en 100% danskejet familievirksomhed, der bidrager med professionel pleje og omsorg samt specialiseret rehabilitering inden for service- og sundhedsloven i privat regi og i offentlig privat samarbejde. Vi er en del af Forenede koncernen.
