SOSU-assistenter søges til aftenvagt til Team Brabrand Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og har du lyst til at prøve kræfter med et meningsfuldt job i Pleje og Rehabilitering? Så er du måske netop den, vi mangler i vores engagerede team Brabrand i Aarhus Kommune.

Vi søger en ny kollega, der brænder for at yde hjælp og sygepleje til vores borgere i deres eget hjem.
Hos os får du mulighed for at gøre en stor forskel i hverdagen for ældre og andre borgere, der har behov for støtte.
Vi sørger for en grundig oplæring og introduktion, så du kommer godt og sikkert fra start.

Hos os:

  • Arbejder vi altid med en rehabiliterende tilgang – vi støtter borgerne i at klare sig bedst muligt og hjælper dem videre til de rette tilbud.
  • Bliver du oplært hos borgerne og bruger du din faglighed til, hvordan opgaverne løses i samråd med borgere, pårørende og kolleger.
  • Er du en del af et tværfagligt team med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, terapeuter og sygeplejersker.
  • Får du sparring og støtte fra kompetenceudviklende ergoterapeuter og sygeplejersker, der følger dig tæt i starten, og jævnligt efter fuldført introprogram

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt

Kandidatens profil:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring
  • Du har gode samarbejdsevner, optræder respektfuldt og anerkendende i din kommunikation
  • Du er problemløsende og ser muligheder
  • Du bruger dine kompetencer som faglært SSA til gavn for borgerne
  • Du er nærværende
  • Du arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og har øje for, hvad borgeren selv kan
  • Du tager medansvar for egen og kollegers trivsel, faglige udvikling og bidrager positivt hertil
  • Du er mødestabil
  • Du efterlever vores strategi, og bruger aktivt ledetrådene for Aarhus Kommune
  • Du har kørekort, da vi primært kører i bil om aftenen
  • Du arbejder selvstændigt og gerne kreativt i din måde at løse opgaverne på.

Derfor skal du vælge os:

  • Et stærkt fællesskab – vi er et team, der brænder for opgaverne, hinanden og faglig udvikling.
  • God introduktion – du får en individuel tilpasset oplæring og følgeskab af vores kompetenceudviklende sygeplejerske og terapeut
  • Faglig udvikling – vi arbejder aktivt med kontinuerlig kompetenceudvikling og deler vores erfaringer.
  • Vi er et team, hvor der er højt tilt loftet, hvor vi kerer om hinanden og sparrer sammen og sørger for det gode arbejdsmiljø

Om afdelingen: Team Brabrand

  • Vi kører ud til næsten hele 8220 Brabrand, og har lokaler i Folkehuset Brabrand, der også nogle gange har aktiviteter tidlig aften
  • Brabrand er et stort multikulturelt område, og er vi selvfølgelig også et stort multikulturelt team, der inddrager flere perspektiver i vores dagligdag og hvordan vi hjælper borgerne bedst
  • Vi leverer sygepleje, pleje og praktisk hjælp til vores borgere ud fra et helhedsperspektiv, og arbejder tværfagligt, hvor alle faggrupper kan inddrages i hjælpen, samt at vi også trækker støtte fra frivillige og civilsamfundet

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder, Teitur Vágadal på 30454824,

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er torsdag den 12. februar

Vi forventer at afvikle jobsamtaler tirsdag 17. februar

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Hj.pl. Brabrand

Ansøgningsfrist: 12 February 2026

Placering: Voldbækvej 92, 8220, Brabrand, Denmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 12 February 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 12 February 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!